Ystad Saltsjöbad

IMG_0120I sidste uge tog Jesper og jeg på en lille mini ferie til Sverige – Sådan en ’sidste’ kæresteferie for 2, inden vi udvider vores lille familie med Stumpens ankomst. (- som desuden nærmer sig hastigt – i dag kun 5 dage til termin!!!)

Første nat havde vi booket hjemmefra. En overnatning for 2, med morgenmad, 3 retters middag og adgang til SPA på Ystad Saltsjöbad. Et fantastisk badehotel fra 1897, som ligger i de smukkeste omgivelser ud til en stor hvid sandstrand i Ystad.

Vi havde bilen med, og tog færgen fra Helsingør til Helsingborg torsdag morgen, hvorefter vi kørte til Ystad og gik en tur i den hyggelige gamle bydel, inden vi kunne tjekke ind på vores hotelværelse kl. 15.

Vores værelse var rigtig hyggeligt og dejlig lyst, med høje hvide træpaneler, blåstribet tapet på væggene og store panoramavinduer med udsigt til stranden og de karakteristiske brede badebroer.IMG_9985IMG_0005IMG_9994

Dagen brugte vi i hotellets spa område, og om aftenen nød vi en lækker tre retters middag i restauranten, inden vi afsluttede den perfekte dag med vaffelis og en gåtur langs vandet. Næste morgen forsøgte jeg forgæves at logge Jesper til at stjæle lagen og topmadras fra vores værelse. For første gang i tre måneder sov jeg helt uden at vågne. Jeg siger jer, den seng var enhver højgravids drømmeseng! 😉

Morgenbuffeten slog endnu engang alle mine forventninger. Her var ALT hvad man kunne begære. Juice, kaffe, brød, kage, marmelade, ost, pålæg, æg, bacon i alle afskygninger og man kunne tilmed lave sine egne hjemmebagte vafler! Jeg var helt solgt. Inden vi pakkede bilen og kørte videre på eventyr i Sverige, nåede vi lige en sidste dukkert i den opvarmede udendørs spa.

Det var intet mindre end et fantastisk døgn på et fantastisk hotel! Hele hotellet emmer af romantik, og er holdt i charmerende, autentisk og smuk ’badehotel-stil’ ned til mindste detalje. Overalt finder man hyggelige små kroge, og hotellets indendørs og udendørs spa er en skøn oplevelse. Det perfekte sted for en kæresteferie og et sted at lade op fra hverdagens stress og jag. Ystad saltsjöbad er bestemt et sted vi vender tilbage til.

IMG_0034IMG_0089 IMG_0058

/Josefine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *