Vores bryllup i Skagen II

Som jeg beskrev i mit sidste indlæg blev vielsen holdt på Skagens Kunstmuseum. Jeg var lige ved at komme for sent fordi vi i farten havde glemt min blomsterkrans som søster havde lavet. Min far vendte derfor kareten og efter 5 minutter havde han hentet den og parkeret og var klar til at følge mig ind. Jeg er et ret traditionsbundet menneske og derfor var det os vigtigt for mig at K først så mig til vielsen og at min far fulgte mig op. Derfor måtte vi også lige kysse da vi så hinanden – vi kunne bare ikke vente til efter vielsen. Mere traditionsbundet er jeg heller ikke 🙂

Begge børn var også med under vielsen og Lille K var selvfølgelig bestman og havde derfor fået ansvaret for ringene. Og han var SÅ pavestolt. Mini A havde fået sin egen lille buket blomster som Farmor havde lavet til hende og hun viftede med den under hele ceremonien. Min brudebuket havde selvsamme farmor lavet og den var smukkere end smuk. Lige mig.

Efter vielsen fik vi taget lidt familiebilleder ude i haven og bagefter kørte vi rundt til forskellig locations i Skagen, som min faster havde valgt. Og det fik vi nogle virkelig fantastiske billeder ud af. Vi havde det simpelthen så sjovt og hyggeligt og det var bare mega fedt at kende fotografen, fordi det hele føltes meget naturligt. K havde lavet en suveræn spilleliste som vi hørte på vejen og Josefine var også med rundt, hvilket kun gjorde oplevelsen endnu bedre.

Efter en vild fotomarathon (tror vi var på 8 forskellig locations), endte vi ved Ruths Hotel, hvor vi skulle tilbringe aftenen og natten. Vores gæster havde i mellemtiden været hos mine forældre og alle var i festligt humør da de mødte op.

Mine forældre havde sørget for et musikalsk indslag så da vi kom ned fra vores værelse blev vi taget imod et par skagboer som sang og spillede fire sange som har stor betydning og masser for os. Det var sådan en smuk oplevelse.

Vores bryllup var lille og intimt og det var kun vores nærmeste familie som var inviteret med. Der er ingen af os som trives i at være midtpunkter i meget store forsamlinger og vi var mere interesseret i at alle vores gæster skulle have en god dag sammen med os. Udover godt selskab havde vi prioriteret god mad og vin i smukke rammer. Og det fik vi!

Folk har spurgt, hvordan er det så at være gift? Og det kan være lidt svært at forklare, men det er som om man har valgt hinanden mere til. Det er trygt og som ekstra bonus oplever vi også at være nærmest nyforelskede igen. Hvilket er så fedt at opleve efter at have været sammen i 8 år.

Alle billederne er taget af Jane Ruth.

/Line

 

 

2 thoughts on “Vores bryllup i Skagen II

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *