Vinterferie i Guldbæk

Guldbæk by

Denne uge har vi indtil nu tilbragt lidt udenfor Aalborg – i den lille hyggelige by Guldbæk. Guldbæk er en lille landsby, hvor alle kender alle og folk vinker og hilser på os selvom de ikke kender os. Efter en hektisk periode i januar havde vi alle tre lyst til at komme hjemmefra, og det passede os helt perfekt, at tilbringe nogle dage her i den dejlige natur. Det bakkede landskab omkring Rebild med små skovstykker, marker og gårde er flot og afvekslende. Og det er også her Guldbæk Vin har hjemsted. De producerer god danskproduceret hvidvin som vi har været med til at høste flere gange – læs blandt andet her.

Guldbæk

Lille K synes det har været en fest at komme på ”bondegård”, som han siger. Han har nydt at komme tæt på dyrene, traktorer og andre maskiner. Forståelsen for og forholdet til dyr og den mad vi spiser udvikles – selv for en lille krudtugle på 2 år. Han spurgte eksempelvis til de køer han kunne huske fra sidst vi var her. Der kunne vi jo så svare ham, at det var dem vi havde spist til aftensmad dagen forinden. Ligeledes har vi været ude og hente æg hos hønsene og klappet heste, hunde og katte på livet løs.

Aalborg

ruthogruth

Det er skønt sådan at have en gæstfri familie med masser af plads, når man har brug for luftforandring. Vi har ikke haft de store planer for vores lille vinterferie, men mest af alt nydt at være sammen i vores lille familie og bare koble fuldkommen af. En af dagene tog vi dog ind til Aalborg for at se lidt nærmere på landets 4. største by. Den overranskede positivt og kunne byde på langt mere end sit ry. Det var næsten ligefrem lunt og solen skinnede på livet løs fra en skyfri himmel, hvilket nok har gjort den endnu mere indbydende. Der var blandt andet mange fine små gamle huse og så er strækningen langs Limfjorden jo også flot – særligt med Utzons byggeri. Vi spiste en lækker frokost på Café Penny Lane mens Lille K tog sig en middagslur. Vi fik henholdsvis en lækker tapas tallerken og en lun varmrøget laks med salat. Hertil fik vi fadøl fra det lokale bryggeri Søgaard Bryghus (af samme ejere som caféen). Selvom frokosten mættede kunne vi alligevel ikke stå for også at afprøve de lækre kager fra caféens eget bageri. Virkelig lækkert og lige noget for Lille K, der i mellemtiden var vågnet. Som det kulturelle indslag var vi en tur under jorden i gågaden og se fundamenterne og udgravningen af et gammelt gråbrødrekloster fra omkring år 1250. Og vi nåede selvfølgelig også, at shoppe lidt. Dog som altid mest til Lille K’s gaderobe.

Penny Lane

IMG_7223

Efter en skøn vinterferie i Guldbæk er vi ladet op og klar til at gå en ny hverdag i møde, men helt nye udfordringer for Store K og jeg. Og nå ja, så er der også lige en flytning på programmet.

 

/Line

2 thoughts on “Vinterferie i Guldbæk

    1. Hej Morten.
      Ja, Guldbæk er simpelthen sådan et hyggeligt sted! – Tusinde tak for tippet og rigtig god søndag 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *