Verdens bedste gulerodssuppe

IMG_8559

IMG_8571

Nedenfor deler jeg min opskrift på verdens bedste gulerodssuppe. Herhjemme er vi ihvertfald helt vilde med gulerodssuppen – som både er en god måde at få en masse grøntsager på, og så er den fyldt med masser af smag og krydderier fra blandt andet ingefær, spidskommen, hvidløg og cayennepeber og smager virkelig dejligt!  Blendet grøntsagssupper er generelt et hit herhjemme. Jeg tror faktisk det er Esthers livret. Hun sluger ofte 2-3 portioner og så er det jo både nemt, sundt og tilmed et billigt måltid.

Vi har førhen delt andre opskrifter på blendede grøntsagssupper. bl.a. denne grønne ærtesuppe, en græskarsuppe med sprøde græskarkerne, denne sunde blomkålssuppe eller denne cremede kartoffel-porrersuppe. Mens der stadig er koldt udenfor, og halvdelen af os går rundt og snøfter og har ondt i halsen, er der ikke noget som en god blendet grøntsagssuppe at varme sig på. Gulerodssuppen er ingen undtagelse og er ihvertfald en stor favorit herhjemme.

 

Opskrift på gulerodssuppe:

  • 500 g gulerødder
  • 1/2 L hønsebouillon
  • 2 cm ingefær
  • 1/2 tak gurgemeje
  • 1 knivspids cayennepeber
  • 1 tsk spidskommen
  • Salt og peber
  • 1 stort fed hvidløg
  • 1 lille løg
  • Lidt olivenolie
  • 1,5 dl creme fraiche

 

Skræl gulerødderne og skær dem i ca. 2 cm. tykkelse.

Skræl løg og hvidløg og hak det groft. Svits det i en gryde med lidt olivenolie i et par min.

Skær skrællen af dit stykke ingefær og riv det fint på et rivejern. Tilføj herefter ingefær, cayennepeber, spidskommen og gurgemeje og svits det hele yderligere et par min. inden  du tilføjer dine gulerødder og hønsebouillon. Lad gulerodssuppen simre i ca. 30 min.

Blend herefter suppen, tilføj cremefraiche og smag til med salt og peber. Lad suppen simre et par min. mere og servér varm med fx. sprødstegt bacon, cremefraiche og lidt grønt drys. – Velbekomme 🙂

 

IMG_8562

 

/Josefine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *