Trafiklys is

trafiklys is

HJEMMELAVEDE TRAFIKLYS IS MED KIWI, FERSKEN OG JORDBÆR

 

Efter K og Lille K har været et par dage på Bornholm og A og jeg har holdt tøsehygge befinder vi os nu alle sammen i Jylland, hvor vi nyder at sommervejret endelig er kommet til Danmark. Åh hvor havde jeg savnet dem. De havde heldigvis hygget sig voldsomt så det er dem vel ondt.

 

Men nu nyder vi at holde sommerferie sammen her i Hjerting lidt udenfor Esbjerg. Vores forældre bor på en lille lukket villavej med en hyggelig legeplads så her er masser af plads til hygge og leg både ude og inde. Vi er nu mest udenfor – det skal udnyttes sådan at have fri adgang til en dejlig have, især nu når vejret viser sig fra sin lidt bedre side.

 

Inden vi tog turen her til Hjerting lavede Lille K og jeg trafiklys is med smag af både kiwi, fersken og jordbær.

Trafiklys is er meget nemme at lave, men kræver dog lidt ventetid fordi isen skal fryse sig nogenlunde fast inden den næste farve is kan fyldes på. Isen er kun sødet med lidt honning, men er ikke sur på nogen måde. De er friske i smagen og det er helt tydelig smage hvilken en frugt is man er nået til.

 

Vi har døbt isen til at hedde trafiklys is fordi de lidt ligner et trafiklys med farverne rød, gul og grøn. Lille K er generelt rigtigt god i trafikken og ved godt hvad de forskellig lys betyder, men vi fik da en lille snak om især den gule farve da vi lavede dem.

 

Her får i opskriften på sommerens is.

 

Opskrift på trafiklys is

Rød is

  • 10 jordbær

Gul is

  • 2 Fersken
  • 1 spsk. honning

Grøn is

  • 3 Kiwi
  • 1 spsk. honning

Jordbærerne blendes og sies fri fra kerner gennem en si. Den røde is fordeles i seks forme og kommes i fryseren i 2 timer.

Efter der er gået to timer skrælles de to ferskner og stenen fjernes inden de blendes sammen med honning. Herefter sies isen og fyldes ovenpå den røde is og stilles i fryseren i to timer.

Kiwi skrælles og blendes sammen med honning, hvorefter den sies. Efter de to timer kommes det ovenpå den gule is og stilles i fryseren natten over.

Dagen efter har man de fineste trafiklys is.

 

/Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *