Suttestop

Farvel-til-sutterne-plan.

Indlægget her har efterhånden været længe under vejs, og er nu allerede på en måde lidt passét herhjemme. Ihvertfald er det allerede noget vi taler om i datid. “Om dengang Esther stadig brugte sut.”
Alligevel har jeg lyst til at dele denne meget store dag, for et lille menneske med jer. Nemlig da Esther sagde farvel til hendes højt elskede sutter. Mest fordi her set i bakspejlet, havde jeg slet ikke behøvet at frygte det så meget, som jeg gjorde. For her en lille måned senere nævner hun faktisk aldrig sutterne, og det føles allerede som lysår siden. Men hvor bliver hun dog pludselig meget stor, meget hurtigt. Min store (lille) pige.

Vi havde længe gået og talt om det med at sige farvel til sutterne, og da påsken nærmede sig besluttede vi os derfor for, at forsøge at overbevise Esther om, at give sutterne til påskeharen. – I bytte for en gave naturligvis!

“Når man er en stor pige og giver sine sutter væk, kan man ønske sig en gave. Noget ganske særligt, som man ønsker sig rigtig meget”.

Esther var da også overbevist, lige indtil hun kom i tanke om, at yndlings fætter K jo havde givet hans sutter til julemanden, og Esther insisterede derfor på, at hun ville det samme.

Derfor blev vi enige om, at sende sutterne til julemanden. I bytte for intet mindre end en blå cykel med pedaler.

Jesper og jeg blev i fællesskab enige om en dag (lørdag), og dagene op til talte vi med Esther om “planen”. På en anden blog havde jeg set en mor lave en tegning til sin datter med en “farvel-til-sutter-plan, og jeg tyvstjålede ideen, og lavede en lignende tegning til Esther.

Farvel-til-sutterne-plan

Vi tegnede og skrev sammen et brev, som sammen med sutterne skulle sendes op til julemanden. Og på dagen fulgte vi så ellers bare “planen”.
Først ned at sende sutter, som hver og en fik et sidste sut inden de blev puttet i postkassen. Så ned i byen og hygge med is og i legetøjsbutikken, hvor Esther valgte en lille kat, og en stor kat, som hun kløgtigt argumenterede for passede sammen, da det jo var en mor kat og sin baby. For til sidst at komme hjem, hvor der midt på køkkengulvet stod en flot blå cykel med pedaler med en hilsen fra selveste julemanden.


Hele dagen var hun pavestolt, og øvede ihærdigt at træde i pedalerne, på hendes nye (og allerede højt elsket) blå cykel. Det var først da vi nåede puttetid, at hun spurgte efter sutterne, og virkeligheden stille og roligt gik op for hende. Overraskende nok var hun ikke voldsomt ked af det, (omend lidt betuttet) og vi trøstede og holdte i hånd, til hun faldt i søvn.

– Og lige siden har hun faktisk ikke givet udtryk for, at hun savner sine sutter!!

Dog tager hun nu en smule længere tid om at falde i søvn og specielt middagsluren er blevet lidt af en udfordring. Af samme grund hentede jeg hende allerede til middag i vuggestuen den efterfølgende uge, så de ikke skulle bøvle med det dernede, og så jeg selv kunne være der for hende, hvis hun blev ked af det. Men overrraskende og glædeligt har der ikke været nogen trist pige. Kun en stolt og glad stor pige, som nu kan cykle på pedalcykel og falde i søvn helt uden sut.

Min store dygtige pige <3

– Sådan en farvel-til-sutterne-plan kan virkelig anbefales!

/Josefine.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *