Stenalderrugbrød

IMG_8526

IMG_8530

Både Jesper og jeg elsker et godt hjemmebagt stenalderrugbrød. Det smager simpelthen fantastisk, og så er det jo både sundt og mætter også rigtig godt. Brødet er helt uden mel og sukker, og består kun af en masse sunde kerner, nødder og frø, samt æg og lidt olivenolie.

Opskriften som jeg bruger, er skabt af Thomas Rohde, som må siges at være guruen indenfor palæo og stenaldermad! I efteråret var Line og jeg til et rigtig spændende madarrangementet med netop Thomas Rohde. Arrangementet hed ’Yd og Nyd’, og gik kort og godt ud på at først lave mad, og herefter spise mad. Det var en meget inspirerende aften og kan klart anbefales. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om vores oplevelse i indlægget her.

Nedenfor finder du min fremgangsmåde til at bage dit eget hjemmebagte og smagfulde stenalderrugbrød.

 

Opskrift på stenalderrugbrød:

 

  • 600 g. Nødder, kerner og frø – alt efter smag. (Jeg brugte mandler, valnødder, hørfrø, semsamfrø, solsikkekerner og græskarkerner)
  • 5 store økologiske æg
  • 1 dl god koldpresset jomfru olivenolie
  • 2 tsk. Meldon flagesalt

 

Slå 5 æg ud i en skål. Tilføj olie og salt, og pisk blandingen sammen. Tilføj herefter dine nødder, kerner og frø. Rør det hele sammen og hæld rugbrødsblandingen i en rugbrødsform med bagepapir.

Bag dit stenalderrugbrød ved 160 grader i en time.

 

IMG_8510

/Josefine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *