Sprøde bananchips

bananchips

 

Jeg har tidligere skrevet om vores madpakkehit, nemlig den lille snackbox, som indeholder små lækre og ofte sunde favoritter. Der er altid forskellige former for nødder, blandt andet disse lakridsmandler, rosiner eller andre tørrede frugter, et stykke mørkt chokolade, hvis man er heldig eller sprøde banachips. En lille lækkerhedsbox der kan indeholde alle ens yndlings snacks.

Det er dog ikke kun os som har glæde af de her bananchips, men Lille K synes også de er intet mindre end fantastiske. Og hvor er det skønt at kunne lave noget så enkelt og som samtidig er sundt.

Disse sprøde bananchips består kun af banan og intet andet end banan. Det er vigtigt at det er en moden banan så det bliver nogle dejlige søde banachips. Mange af de bananchips man køber har fået tilført sukker, og smager i virkeligheden ikke så meget af banan, i hvert fald ikke når man har smagt den hjemmelavede slags.

 

Opskrift på sprøde banachips

  • En banan

Skær banan en meget tynde skiver og lig dem på en bagerist med bagepapir. De bages ved 100 grader i ca. en time til de er sprøde.

 

/Line

 

1 thought on “Sprøde bananchips

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *