Sommerferie planer

IMG_8888

IMG_8890

SOMMERFERIE MED FAMILIEN I SKAGEN OG MARBÆK 

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, og jeg glæder mig, som et lille barn. I fredags kunne jeg sende en masse glade og forventningsfulde skolebørn på ferie – og om kun en uge er det også blevet min tur.

Vi har haft mange overvejelser, tanker og drømme om sommerferien i år. Bl.a. En Kør-selv-ferie til Frankrig, en charterrejse til Mallorca og dansk sommer, når det er bedst, i henholdsvis Skagen og Marbæk. Det kan være så svært at begrænse sig, når man bare har lyst til det hele. Valget er dog faldet på det sidste. – En forholdsvis budgetvenlig sommerferie, da vi har valgt at prioritere vores opsparing (til det hus vi en dag drømmer om at skulle købe :)).

Derfor holder vi i år en uges ferie i Skagen med mine forældre, og en uge i Marbæk med Jespers forældre og søskende. Det vigtigste, og det jeg glæder mig aller mest til ved ferier er tid og nærvær med dem jeg holder aller mest af at bruge tid sammen med – nemlig min familie. Jeg glæder mig derfor til en ferie fyldt med masser af nærvær, familiehygge og dansk sommer når det er aller bedst.

Det er nærmest fast tradition i vores lille familie, at komme til både Skagen og Marbæk i løbet af ferien, og jeg glæder mig utrolig meget til at kunne nyde en hel uge begge steder. Vi har også planer om flere forskellige udflugter og oplevelser. I Skagen står den bl.a. på Skagen kunstmuseum og en tur til Råbjerg Mile kombineret med en frokost i den hyggelige have på Hjorts badehotel. Og mens vi er i Marbæk, har vi planer om en tur til Legoland og en strandtur til Vejers.

Jesper har kun ferie i de to uger, mens Esther og jeg skal bruge resten af sommerferien på at nyde at Snekkersten strand praktisk talt ligger i vores forhave, og herudover bliver der forhåbenligt tid til at mødes med de gode veninder, det er så svært at finde tid til i hverdagen.

I uge 36 har vi begge taget ferie igen. Her har vi planer om en billig afbudsrejse, eller at låne mine forældres lejlighed i Skagen. Under alle omstændigheder bliver det en uge bare for os tre og det glæder jeg mig også rigtig meget til.

Alt i alt en helt vidunderlig sommerferie at se frem til, og jeg glæder mig

 

– hvad har i af planer i sommerferien?

 

 
/Josefine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *