Sommerdag og Sommergrillmad: pastasalat og marinerede hakkebøffer

IMG_9650

Endnu en dag med skønt vejr og vi har virkelig nydt det med en ude-dag og et velfortjent break fra eksaminer og husistandsættelse. Dagen har vi tilbragt i haven, og med en gåtur på havnen med is fra cafe vitus. Til aften grillede vi lækre marinerede hakkebøffer, som blev serveret med en kold pastasalat samt limonade og hvidvin. En sand sommerret, som passede helt perfekt til dagen.

Det er både let og hurtigt selv at lave sin egen marinade til grillbøfferne, og efter min mening bliver de bare 10 gange så lækre og ekstra sprøde på grund af den næsten karameliseret overflade. Her følger opskrift på både marinade og pastasalat.

Opskrift på marinade til hakkebøffer
– 1 dl ketchup
– 2 spsk brun farin
– 1 spsk olivenolie
– salt og peber

Rør alle ingredienserne godt sammen. Smag til med salt og peber og Pensl bøfferne lige inden de kommes på grillen.
(Pst. Marinaden kan også bruges til fx. kyllingefilet eller steaks)

Opskrift på pastasalat
– 250 g pastapenne
– 2 store håndfuld rucola
– 200 g cherrytomater
– 100 g sukkerærter
– 1 bundt forårsløg
– 1 bøffelmozeralle (ca. 150 g)
– 200 g cremefraiche
– 1 stor håndfuld bladbredet persille
– citron, salt og peber

Kog pastaen til den er aldente
Og lad den køle af i en skål. Skyl alle grøntsagerne og hak forårsløg, tomater, sukkerærter og bøffelmozeralla i mindre stykker. Kom det hele i skålen med pasta. Bland til sidst cremefraiche, hakket persille, citron, salt og peber og rør dressingen i pastasalaten.IMG_9653IMG_9641

Jeg håber, at i også har nydt den ekstra fridag. Nu vil jeg nyde resten af aftenen på luftmadras (vores nye sofa kommer først om en hel måned!!) foran fjernsynet, der blev sat til i går. Min meget søde kæreste er lige kørt på tanken efter chokoladelinser til sin gravidhungrende kæreste – jeg elsker ham virkelig!
/Josefine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *