Søndagstanker

Mor for 2. Gang

 

LIDT SØNDAGSTANKER OM DET AT SKULLE VÆRE MOR FOR 2. GANG.

Jeg har netop puttet Esther inde i dobbeltsengen. Lige inden hun faldt i søvn listede hendes lille hånd sig i min, og hendes små fødder puttede sig under min dyne, mens hun hviskede “mig ælger os dig mor”.

Hun er pludselig blevet så stor, og er sådan en kærlig og omsorgsfuld lille pige. Jeg glæder mig virkelig til at se hende i rollen som storesøster og er overbevist om, at hun bliver verdens bedste – selvom jeg også tror, at hun lige skal vende sig til at dele mor og far med et lille nyt familiemedlem.

 

Det har været lidt af en uge herhjemme. Vi bliver ramt på skift lige i øjeblikket. Hele natten har E kastet op, og er nu ramt af feber. Det er som om, at alt den sygdom simpelthen ikke vil slippe sit tag.

Heldigvis har jeg jo barsel, og hvis tur det er til at tage barnets første sygedag, er derfor slet ikke aktuelt. Hun kan blive hjemme, lige så mange dage hun har brug for, og det er virkelig rart.

 

Som jeg skrev om her, var det lidt med
blandede følelser, at jeg sagde farvel til mit job og gik på barsel, da jeg virkelig er glad for mit arbejde. Men her efter et par uger kan jeg mærke roen brede sig mere og mere, og jeg nyder og føler mig virkelig priviligeret over, at mit større fokus det næste lille års tid er familien. Jeg kan mærke, at jeg er det helt rigtige sted og det føles virkelig godt.

 

Det er både vildt, fantastisk og overvældende snart at skulle være mor til en mere og mange tanker ryger i gennem mit hoved hver aften, når jeg ligger og forsøger at sove.

Hvordan mon Esther tager det at blive storesøster? Kan jeg virkelig komme til at holde lige så ubegribeligt meget af lillesøster, som jeg gør af Esther? Hvordan mon hun er hende lillesøster? Ligner hun hendes søster af sind og udseende, eller er hun en helt anden? Hvordan kommer hun til at passe ind i vores lille familie, og hvad vil ændres, nu vi pludselig er en familie på 4 og ikke 3 længere?

 

En ting er dog sikkert – jeg glæder mig så ubeskriveligt meget til at møde lillesøster og lære hende at kende, og for hver gang jeg mærker hendes små spark inde i maven, kan jeg mærke kærligheden vokse.

 

Tænk sig at min lille familie snart vokser sig større med et nyt lille menneske! Det er altså stort !

 
/Josefine

2 thoughts on “Søndagstanker

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *