Søndagsstemning

Søndagsstemningen er helt top denne morgen.

Ugen har simpelthen været den dejligste og fyldt med skønne og rare oplevelser. Jeg elsker alt ved barselslivet og stornyder tid sammen med familien. Det er lidt ligesom at have weekend alle ugens dage eller endnu bedre, lidt ligesom at have en helt utrolig lang ferie. Selvom jeg altid har været glad for hverdagen og hverdagslivet og følt mig privilegeret og fleksibel i forhold til at være studerende er det bare dejligt at have den ekstra tid til nærvær og hinandens selskab. Jeg har givet helt slip og lader bare dagene gå sin gang. Vi spiser sen og langsom morgenmad, hygger lidt længere tid i nattøjet, sover middagslure, går ture, læser bøger, ser serier, giver Lille K fridage, spiser god mad og tilbringer tid med søde venner og familie. Vi har skruet op for hyggekontoen herhjemme og jeg værdsætter det til fulde og prøver så godt jeg overhovedet kan at opfange og lagre alle de gode stunder vi har sammen som familie. I øjeblikket er det lidt lige meget om dagen i dag hedder onsdag eller søndag, der er nemlig dømt søndagsstemning alle ugens dage.

 

barselslivet                                                                                    Paraplyer på en regnvejrsdag.

sushi                                                                                    Byens bedste sushi: Sushi Taro.

ironkids                      Jeg var pave stolt igår de Lille K gennemførte sit første løb; Ironkids i Helsingør.

danske jordbær                                                                               Mmmmhh.. får aldrig nok af danske jordbær.

IMG_9871                                Morgen-hygge læsning. Lille K elsker sine opskriftsbøger og drømmer her om arme riddere.

 

/Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *