Smoothie med mango og banan

smoothie

smoothie billede

Opskrift på en lækker frisk smoothie med mango og banan i selskab med en god bog. Perfekt kombi i dette skønne sommervejr.

 

I dagene inden kejsersnittet sørgede jeg ekstra meget for at få hvilet ud, spiste sundt og varieret og tog gerne en smoothie som mellemmåltid inden jeg hentede Lille K. Jeg lavede selvfølgelig smoothie nok til at han også kunne få et glas når han kom hjem. Hvis der er noget han elsker er det smoothie i alle mulige varianter.

 

Denne smoothie er med mango og banan og både sød og frisk i dens smag på samme tid. Jeg havde købt nogle økologiske mangoer på tilbud som jeg havde skåret i tern og kommet i fryseren. På den måde var det lige til at tage op og komme i blenderen. Det samme gør jeg med bananer som er blevet overmodne, hvis altså ikke jeg laver de her lækre bananpandekager eller denne svampede banankage med rigeligt mørkt chokolade.

 

Begravede i en god bog med masser af puder og dyner, en lækker kold smoothie og ro til fordybelse var virkelig lige hvad jeg havde bruge for efter en specialeproces der til sidst trak tænder ud.

 

Jeg var totalt opslugt af Stieg Larssons triologi og havde egentlig ikke de store forventninger til efterfølgeren. Men jeg må sige at bogen ”Det der ikke slår os ihjel” skrevet af David Lagercrantz er både spændende og følger godt i fodsporerne på de tidligere bøger. Bare en lille anbefaling herfra.

 

 

Opskrift på smoothie med mango og banan (2 personer):

  • 1 frossen mango
  • 1 frossen banan
  • 1 dl yoghurt naturel
  • 1 ½ dl tropejuice
  • honning eller sirup som sødemiddel

 

Alle ingredienserne blendes og lynhurtig er en frisk smoothie med mango og banan klar.

 

/Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *