Saltbagte kartofler og kyllingefilet i parmaskinke med feta og salvie

11356120_10153364606237486_254322363_n

 

Efter vores ferie på Mallorca har jeg ladet mig inspirere af det spanske køkken og lavet små saltbagte kartofler og kyllingefilet i parmaskinke med feta og salvie. En skøn og sommerlig ret, som også fungere rigtig godt som gæstemad, da man nemt kan forberede retten i god tid, så den bare er lige til at smide i ovnen. Jeg serverede kyllingen og kartoflerne med denne lækre vandmelonsalat. Jeg har blot skiftet edemamebønnerne ud med ærter, da det var hvad vi havde i fryseren. (Opskriften er beregnet til 4 personer.)

 

Opskrift på saltbagte kartofler og kyllingefilet i parmaskinke med feta og salvie

 

Saltbagte kartofler:

  • 1 kg Små nye kartofler
  • 3-5 dl groft salt

Rens kartoflerne godt, men lad skrællen sidde på. Put dem i et ovnfast fad og bag dem ved 220 g. I ca. 40 min. Til de er sprøde udenpå og møre indeni.

Kyllingefilet i parmaskinke med feta og salvie:

  • 8 små kyllingefileter
  • 8 skiver parmaskinke
  • 100 g feta
  • Salvie
  • Salt og peber

 

Krydder kyllingefileterne med salvie, salt og peber. Kom lidt groft hakket feta ovenpå og pak dem ind i et stykke parmaskinke. Steg dem i ovnen ved 200 grader i ca. 25 min.

 

Server evt. Kartoflerne og kyllingen med en lækker vandmelonsalat med mynthe og feta.

 

/Josefine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *