RuthogRuths 10 bedste Juleopskrifter

Bloggen her har jo efterhånden levet nogle år. Faktisk sad jeg lige og søgte lidt og fandt frem til at vi udgav vores aller første indlæg i december 2013 – og kan derfor fejre 4 års fødselsdag d. 11. December. I løbet af de 4 år har vi delt en masse gode opskrifter med jer – heriblandt nogle af vores bedste juleopskrifter. Nedenfor får du vores bud på de 10 bedste juleopskrifter, som vi har delt her på bloggen gennem de sidste 4 år.

 

RuthogRuths 10 bedste juleopskrifter:

 

  1. Havregrynskugler. Må bestemt på 1. Pladsen over juleopskrifter. Det er vores absolutte favorit juleopskrift – og den aller første opskrift vi delte her på bloggen, d. 11. December 2013.

 

  1. Flæskesteg, som svigermor laver den – og så kan du jo passende bruge resterne til denne overdådige flæskestegssandwich dagen efter.

 

  1. Andesteg I vores familie har vi altid serveret både flæskesteg og andesteg til jul. Her er opskriften på en god klassisk andesteg, som vores egen mor laver den.

 

  1. Gløgg essens. Der findes intet bedre end en ægte hjemmelavet kop varm gløgg foran det funklende juletræ en kold december aften. Der findes også en alkoholfri udgave her på bloggen.

 

  1. Ingen jul uden Honningkagesnitter eller et helt klassisk honninghjerte overtrukket med mørk chokolade.

 

  1. Julespecier. Verdens bedste julesmåkage ifølge os. …eller der er jo selvfølgelig også fedtebrød, vaniljekranse eller brunkager. Det er alt for svært at vælge kun én yndlings julesmåkage og kræver vist et indlæg for sig.

 

  1. Grønkålssalat med æble og granatæble. En smuk, farverig og sund ret til julebordet, fx juleaften.

 

  1. Sprød rødkålssalat. Et dejligt og friskt supplemant til den klassiske lune rødkålssalat.

 

  1. Æbleskiver. Gode gammeldags hjemmelavede æbleskiver, som smager himmelsk og som overgår dem man køber færdige i supermarkedet gange hundrede.

 

  1. Nemme koldhævede juleboller, som er både søde og krydredede og helt perfekt på morgenbordet en julemorgen.

 

 

 

Har i også en eller flere yndlings juleopskrifter?

 

 

/Line og Josefine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *