Rosendal Gård

Rosendal Gård

Vi gik ind i december måned på bedste vis da vi den 1. December tog ud på gården Rosendal lidt udenfor Ålsgårde. Her emner det af jul fra de gode gamle dage og byder på alt hvad hjertet begærer. Vi startede med  at kigge rundt på det fine julemarked som bød på de fineste dekorationer, gran og julepynt alt imens kaniner og høns løb rundt om benene på en. I det ene hjørne lå fem små grise og gryntede og hyggede sig.

Jul på Rosendahl

Maileg IMG_855

Herefter gik jagten ind på det perfekte juletræ som man enten selv kan vælge at fælde eller man kan købe et af de allerede fældede. Der er en fantastisk hyggelig stemning rundt på gården og personalet holder sig ikke tilbage for en lille sludder eller gode råd hvis man har spørgsmål. Efter at vi fandt vores juletræ nød vi en kande varm kakao med æbleskiver i det dejlige varme Røde træhus.

Rosendal julemarked har åbent fra onsdag til søndag og der er gode parkeringsmuligheder. Hvis man tager derud en lørdag kan man også vælge at tage det gamle veteran tog og stå af på Rosendal trinbrættet. Det må vi prøve en anden gang J

Du kan finde mange flere informationer på deres egen hjemmeside lige her

 

/Line

4 thoughts on “Rosendal Gård

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *