Puslepladsen

puslepladsen

vægophængt puslebord

 

Med snart kun en måned til at vores trekløer bliver til et firekløver er vi gået i gang med at indrette lejligheden til at kunne rumme en lille ny beboer. Det krævede blandet andet at vi skulle have fikset puslepladsen og lavet en ekstra sengeplads. Puslepladsen er vi ved at have styr på og så overtager hun sin storebors tremmeseng som skal stå i forlængelse af vores – så hun er lige inde for rækkevidde.

 

Vi bor på et par og 70 kvm. Og derfor har vi ikke oceaner af plads eller valgmuligheder når det kommer til indretningen. Vi havde to vigtige faktorer som var vigtige for os. For det første var det vigtigt at puslepladsen fyldte så lidt som muligt og for det andet måtte den gerne være nogenlunde pæn at kigge på. Det blev til et vægophængt puslebord fra Manhattan som er pænt at kigge på og som kan slås op så det ingenting fylder. Det hænger nu i soveværelset, men på sigt er det meningen at vi flytter ud af det store værelse og ind på det værelse som Lille K nu har. På den måde kan Lille K og mindstepigen deles om det det store værelse.

erbaviva

Puslepladsen indeholder den smukkeste puslepude som jeg har bestilt hos super-carla.dk. Jeg har gået og sukket efter det smukke libertystof længe og det har ligesom lidt været udgangspunktet for indretningen. Stofbleerne er fra cam cam og den økologiske og beroligende diaper cream er fra erbaviva. Den bløde børste i kurven er fra purebaby og gået i arv efter Lille K. Olivias tryllesalve bruger vi allerede dagligt til tørre læber og røde kinder.

Den parfumefrie økoolie til en sensitiv babyblød krop blev bestilt hjem i denne uge og nu mangler vi blot få detaljer fra at være helt i mål med puslepladsen. Vi mangler blandt andet et badehåndklæde med hætte, hvor jeg drømmer lidt om dette i økologisk bomuld fra Müsli og et vaskefad.

 

/Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *