Pulled pork

coleslawpulled pork i wraps

PULLED PORK I WRAPS MED COLESLAW

 

Forrige weekend lavede vi pulled pork af et godt stykke gris i form af en nakkefilet og det blev serveret i nogle wraps med en lækker sprød coleslaw. Pulled pork er nemt at tilberede, men kræver lidt forberedelse og mange timer i ovnen. Derfor passer retten perfekt til et lille weekend projekt og vi blev indendøre om søndagen og legede biograf alt imens vores ret med pulled pork passede sig selv.

 

Det var sådan en søndag, hvor vi aldrig kom i tøjet og hvor der både blev lavet biografbilletter, poppede popcorn og gardinerne blev rullet ned så vi fik en hyggelig mørk biografstemning. Vejret var regnfuldt så det passede os glimrende at tage en søndag i helt lavt gear indenfor.

Min pulled pork endte med at få 11 timer ved 100 grader og var utroligt lækker mør. Den var blevet knubbet i en god rub og dertil lavede vi en form for krydrede barbecue sauce som vi smagte det trevlede kød til med efterfølgende. Saucen er syrlig og ret intens i smagen, men passer rigtigt godt til det fede og krydrede kød. Virkelig lækkert!

 

Pulled pork serveres oftest i en burgerbolle og det kan virkelig også anbefales, vi havde dog lyst til at prøve en lidt anden version. Her finder du en opskrift på hjemmelavet burgerboller.

 

 

Opskrift på pulled pork

  • Et godt stykke nakkefilet

Rub

  • 50g brun farin
  • 40g paprika
  • 2 spsk. peber
  • 2 spsk. salt
  • 1 spsk. sennepspulver
  • 1 spsk. løgpulver
  • 1 tesk. hvidløgspulver
  • 1 tesk. støt koriander
  • 1 tesk. røget paprika

Krydrede barbecue sauce

  • 3 dl æbleeddike
  • 3 spsk. ketchup
  • 2 spsk. brun farin
  • 2 tesk. salt
  • 1 tesk. peber
  • lidt tabasco

 

Dag 1

Start med at afpuds kødet for sener og store fedtsamlinger og bland derpå krydderierne til en såkaldt rub som stegen gnubbes med. Læg stegen i en stegepose og kom den i køleskabet natten over.

 

Dag 2

Tidligt om morgene tages stegen ud af køleskabet og kommes i ovnen ved 100 grader i 10-14 timer. Når den har fået nok tages den ud og lad den gerne stå og hvile i ca. 20 minutter inden du trækker kødet fra hinanden. Imens kan du lave den krydrede sauce.

Alle ingredienser til den krydrede barbecue sauce blandes sammen og kødet smages til.

Pulled pork serveres med coleslaw i for eksempel burgerboller eller i wraps.

 

/Line

2 thoughts on “Pulled pork

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *