Pulled duck burger

Verdens lækreste Pulled duck burger.

 

Denne opskrift lavede jeg flere gange tilbage i december – hvor vi brugte resterne fra juleanden til lækre pulled duck burgers, men den passer sig nu også helt perfekt på madplanen for den kommende måned. Lige nu er det nemlig flere steder muligt at finde en god and på tilbud, fordi at både jul og mortensaften for længst er forbi. Og så kan man vist ikke spise pulled duck burger for ofte! Det smager virkelig godt. Hvis du normalt kan lide klassisk andesteg, greesy burger og sprød rødkåls-æblesalat er jeg sikker på, at du vil give mig ret.

Anden er langtiddstegt i stegepose ved 150 grader i 4,5 time for at få den helt perfekt og saftig. Man kan sagtens lave anden dagen før, og enten varme anden i ca. 15 min. ved 200 grader varmluft og herefter travle kødet fra hinanden –  eller man kan vælge at spise det travlede andekød koldt. Begge dele fungerer virkelig godt i pulled duck burger.

Burgerbollerne er lavet efter denne opskrift på lækre bløde og luftige brioche burgerboller. Man kan selvfølgelig også købe dem færdige.

 

Pulled duck burger
 
Antal personer: 4-6 personer
Ingredienser
  • brioche burgerboller
  • 1 and
  • ½ dl brun farin
  • 2 tsk paprika
  • ½ tsk cayenne peber
  • 4 æbler
  • ½ rødkål
  • 1 spsk skyr
  • ½ tsk honning
  • 1 tsk æblecidereddike
  • majonæsse
  • salt og peber
Fremgangsmåde
  1. Rengør anden og stop den med 3 æbler skåret i kvarte.
  2. Bland farin, paprika, cayennepeber, salt og peber sammen og rub anden i krydderiblandingen.
  3. Kom anden i en stegepose. Sørg for, at der er hul foroven i stegeposen.
  4. Grill anden i ovnen ved 150 grader i ca. 4,5 time.
  5. Travl andekødet fra hinanden.
  6. Rør skyr, honning, æblecidereeddike, salt og peber sammen i en skål. Snit rødkålen fint, skær æblet i tynde både og vend det sammen med skyrdressingen.
  7. Rist briochebollerne, smør dem med majonæsse og kom and og rødkålssalat i og voila - verdens lækreste pulled duck burger!

 

/Josefine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rate this recipe: