Pasta med kylling og pesto

pasta med kylling og pestopastaret

 

Jeg kan virkeligt godt lide at stå i køkkenet og lave mad især til folk som værdsætter det. I weekenden havde vi inviteret min søster, svoger og niece, som er de dejligste mennesker at lave mad til og her fik vi en lækker 3-retters menu som havde taget det meste af dagen at forberede. Blandt andet fik jeg lavet verdens bedste jordbærkage som i får opskriften på i løbet af ugen.

 

Andre dage er det dejligt med nem og hurtig madlavning så man kan bruge sin tid på andre dejlige ting. Denne ret med pasta med kylling og pesto er helt utrolig enkel og hurtig lige at bikse sammen. Selvom den ikke består af særligt mange ingredienser smager den super dejligt især hvis man bruger en hjemmelavet basilikumpesto.

 

Lille K er glad for alt slags pasta og med denne pastaret kan vi også fint lokke den grønne courgette i ham under en lille hvide løgn om at det er agurk. Så det er også lige en ret for ham. Hertil serverer vi altid knavegrønt til vores aftensmad som i øjeblikket ofte består af friske ærter, gulerødder og agurker.

 

Pasta med kylling og pesto er en perfekt hverdagsret fordi den kan laves på ca. 20 minutter.

 

 

Opskrift på pasta med kylling og pesto

  • 300 g pasta
  • 2 kyllingebryst
  • 1 Courgette
  • 3 spsk. pesto
  • salt & peber

 

Start med at koge pasta i rigeligt vand og lidt salt. Imens pastaen koger skæres kylling i små stykker og steges ved kraftig varme i et par minutter. Courgetten snittes i små tern og kommes sammen med kyllingen. Efter yderligere et par minutter tilføjes pesto og når pastaen er færdigkogt røres den i kyllinge-pestoblandingen og smages til med salt og peber.

 

/Line

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *