Hjemmegående

 

Vi lever i en tid hvor alting går stærkt. Hvor der nærmest er en facitliste til en hver periode i barnets liv om, hvad ens lille baby skal kunne og ikke kunne – og man skal løbe stærkt for at følge med. Tiden er en underlig størrelse og med Lille K gjorde jeg alt for at følge med, hvilket blot resulterede i en stresset mor.

Tiden med et lille barn går bare rigtigt stærkt og med to børn – dobbelt så stærkt. I slutningen af januar slutter min barsel og planen har hele tiden været at Mini A skulle starte i vuggestue og jeg skulle ud at finde et job. På det tidspunkt vil hun være 9 måneder, og stadig en baby som har brug for tryghed og sin mor eller far. I hvert fald set med mine øjne. Hun er en forsigtig og opmærksom lille pige som følger mig i alt hvad jeg gør. Hun har det bedst når hun er helt tæt på mig – og jeg har det lige sådan.

Derfor har vi taget en beslutning om at skrue lidt ned for hastigheden. Vi kan ikke sætte tiden helt i stå og vores børn vokser jo stadigvæk, men vi kan sætte farten lidt ned og jeg kan få lov at beholde min baby i mine arme lidt endnu.

 

I min kommune har man mulighed for at søge om et tillæg til at passe sit barn i eget hjem. Det er forskelligt fra kommune til kommune om dette tillæg findes og hvad beløbet er. Og faktisk var jeg slet ikke opmærksom på at dette tillæg fandtes, før jeg havnede i gruppen ’Moderne hjemmegående forældre’ på Facebook. Vi har selvfølgelig overvejet både for og imod da det ikke er et særligt stort tilskud man kan få for at passe sit barn i eget hjem. Men ingen af os kunne forestille os, at Mini A allerede til januar skulle starte på en vuggestue stue med fremmede ansigter at forholde sig til, nye indtryk og et højt støjniveau. Det er slet ikke hendes behov at være adskilt fra os i flere timer, fem gange om ugen.

Jeg ved vi er privilegeret over at have muligheden for at passe hende selv. Jeg har ikke et arbejde som står og venter på mig så snart barslen slutter, studiet er afsluttet og vores udgifter er så lave, at det kan lade sig gøre. For mig er familien det vigtigste. Og som alle andre mødre vil jeg gøre alt det bedste for mine børn og give dem den bedste start i livet. Lige nu mener vi det bedste for Mini A er, at jeg tager et par måneder som hjemmegående, og jeg ved vi alle sammen bliver glade for beslutningen.

 

Efter min mening synes jeg at kunne se en større og større tendens til at mødre (eller fædre) i dag er hjemmegående. At et stigende antal forældre simpelthen sætter karrieren på pause for at prioritere familien. Jeg følger blandt andet nogle grupper, hvor jeg er faldet over begreber som hjemmeundervisning og ’unschooling’, der går ud på at give barnet frihed til selv at styre sin uddannelse.

Jeg tænker at det kan være et udtryk for flere ting, at et stigende antal forældre vælger institutionslivet og folkeskolen fra. Blandt andet kan det være svært at få familielivet til at hænge sammen når man samtidig skal arbejde 37 timer (eller mere), bruge tid på transport, lave lækkert, sundt og næringsrigt mad, have den såkaldte kvalitetstid med sine børn midt i ulvetimen, dyrke yoga, realisere sig selv eller nå en løbetur osv. Samtidig har der gennem de sidste mange år været store besparelser på børneområdet, hvilket for mig at se skaber institutioner med flere børn til færre voksne. Der bliver flere i klasselokalet og dagene bliver længere. Børnenes albuerum bliver mindre og tiden som barn, hvor man kan lege uden bekymringer svinder ind.

 

I Danmark er det helt normalt at man sender sine børn af sted i institution og skole. At børnene hverken kan gå eller tale når de starter i vuggestue og har lange dage fordi der kun findes få deltidsstillinger. Med en hjemmegående forældre forestiller jeg mig, at der er mere tid til at være sammen som familie og at det er en måde at sige fra overfor alle de stimulanser vi og vores børn udsættes for dagligt. Et forsøg på at forenkle hverdagen og nyde vores børn imens vi kan.

Lisbeth fra bloggen ’Smilerynker’ har skrevet så fint om Det intuitive forældreskab, som jeg vil anbefale jer at læse. Hun skriver om at finde tilbage til det basale og mærke efter hvad vores børns behov er, fremfor at lede efter svaret i tykke bøger.

Jeg har smidt de tykke bøger ud eller givet dem væk. Jeg lytter nu mere til min intuition som i dette tilfælde siger mig at karrieren må sættes på pause, i hvert fald i nogle måneder for at jeg i stedet kan passe mit eget barn. I virkeligheden er det også ønskestillingen lige nu.

 

 

/Line

2 thoughts on “Hjemmegående

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *