Panini med kylling, cheddar, tomat og pesto

image

I julegave fik Jesper og jeg en ‘Tefal comfort grill’ som blandt andet kan bruges til at lave Panini på, hvilket vi absolut elsker! Toast deluxe i forskellige afskygninger, så bliver det ikke bedre!

Lige for tiden har vi derfor indført en ugentlig Panini-dag. I dag bestående af et ølandshvedebrød med stegt kylling, cheddarost, lækre økologiske tomater og en god pesto.

Opskrift på Panini med kylling, cheddar, tomat og pesto: (2 stk.)

  • 4 skiver ølandshvede brød
  • 10 skiver cheddarost
  • 2 store økologiske tomat
  • 1 kyllingefilet
  • 2 spsk pesto
  • 1 håndfuld friske basilikumblade
  • salt og peber
  • olivenolie til pensling af brødet

Steg kyllingen i lidt olie på en pande. Krydder med salt og peber og skær til sidst ud i tynde slices.

Skyl og skær tomaten ud i skiver.

Skær 4 skiver brød og smør lidt pesto på alle fire sidder. Fordel cheddar, tomat, kylling og basilikum på to af skiverne og luk med de to andre.

Pensl til sidst med lidt olivenolie udenpå sandwichen og grill dem i din Panini grill til de er sprøde og gyldne og osten er smeltet indeni.

 

 

/Josefine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *