Pain au chocolat

 

 

Hjemmelavet Pain au chocolat til morgenbordet.

Vi befinder os i en lille lykkelig babybobbel herhjemme – og vi nyder det! Tiden står ligesom bare stille. I næste uge starter Jesper arbejde igen, og en ny slags hverdag skal etableres, men lige nu nyder vi bare begge at gå hjemme og have god tid til at lære Wilma bedre at kende og bare nyde hinanden og vores lille firkløver.

Den anden dag bagte Jesper og vores egen lille køkkenhjælper, Esther hjemmelavet Pain au chocolat til morgenbordet, og Gud hvor de smagte himmelsk! Det er uden tvivl den bedste chokoladecroissant jeg nogensinde har sat tænderne i (og det er ellers ikke få ;)). Hjemmelavet Pain au chocolat (eller croissanter) tager lang tid at lave, men hvis man alligevel har god tid en dag, lover jeg, at det er alt tiden værd! Du tænker måske, at det er alt for svært at lave sine egne croissanter, men hvis man bare følger instruktionerne et trin af gangen, er det faktisk ganske simpelt.

Opskriften på dine egne hjemmebagte Pain au chocolat finder du lige her:

 

 

Pain au chocolat
 
Forberedelse
Tilberedning
I alt
 
Antal personer: 16 stk
Ingredienser
  • 2 dl kold mælk
  • 25 gram gær
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 1 æg
  • 375 gram mel
  • 50 gram blødt smør til dejen
  • 250 gram kold smør
  • 1 æg
  • 1 spsk mælk
  • 200 gram mørk chokolade
Fremgangsmåde
  1. Opløs gæren i 2 dl kold mælk.
  2. Tilsæt sukker, salt og 1 æg og rør herefter melen i lidt af gangen.
  3. Når melen næsten er æltet ind i dejen tilsættes 50 g blødt smør.
  4. Ælt dejen sammen og sammel den til en kugle, og lad den hæve i en times tid, til den har dobbeltstørrelse.
  5. Dæk herefter dejen til med folie, og kom den i køleskabet i minimum 1 time.
  6. Pak smøren ud og bank den godt igennem med en kagerulle så den er blød og "elastisk".
  7. Rul dejen ud til en rektangel på ca. 20x 60 cm.
  8. Læg smøren ind i dejen og fold dejen i 3 lag til en kvadrat.
  9. Lad dejen hvile i køleskabet i 15 min.
  10. Gentag samme proces som før ved at rulle dejen ud til en rektangel på ca. 20x 60 cm og fold dejen i 3 lag til en kvadrat.
  11. Lad dejen hvile i køleskabet i 15 min.
  12. Gentag samme proces igen, ved at rulle dejen ud til en rektangel på ca. 20x 60 cm og fold dejen i 3 lag til en kvadrat.
  13. Dejen skal i alt foldes i 3 lag, 3 gange. Hvilket i alt giver 27 lag smør 😉
  14. Lad dejen hvile yderligere 15 min. I køleskabet
  15. Rul dejen ud så den måler ca. 40 x 60 cm.
  16. Del dejen på midten, på den lange led, så du får to lige store firkanter der måler 20 x 60 cm. Del hver firkant i fire lige store firkanter der måler ca. 20 x 15 cm.
  17. Skær hver firkant over på midten så de nu måler ca. 10 x 15 cm.
  18. Du skal nu gerne have 16 lige store firkanter
  19. Læg to strimler mørk chokolade på tværs af dejen med ca. 4 cm mellemrum og rul dejen sammen om chokoladen.
  20. Læg dine pain au chocolat på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve på køkkenbordet til de har dobbeltstørrelse (ca. 1 time).
  21. Pensl dem med æg og mælk
  22. Bag dine pain au chocolat i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutters

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rate this recipe: