Pæretærte

PæretærteDPæretærte med marcipan

 

SKØN PÆRETÆRTE MED MØRDEJ OG MARCIPANCREME.

Juhu, efterårsferie. Vi kørte alle tre afsted mod Esbjerg i går aftes, hvor vi skal nyde et par dage hos mine søde svigerforældre, inden Esther og jeg tager videre til Oksbøl, hvor vi skal besøge en god veninde (og Jesper hjem med toget, da han desværre skal arbejde).

I eftermiddags, mens farfar fortsat var på arbejde og farmor klippede Jesper, bagte Esther og jeg denne skønne pæretærte med mørdej og marcipancreme – en ægte efterårsfavorit, som er både nem og smager virkelig godt. Det er så hyggeligt at have Esther med i køkkenet, og hun elsker at stå og kigge og hjælpe til på en skammel.

Pæretærten blev nydt som dessert, serveret sammen med en god vaniljeis.

 

 

Opskrift på pæretærte:

  •  4 modne pærer
  • 1 lille håndfuld hasselnødder

 

Mørdej

  • 170 g mel
  • 3 spsk floramelis
  • 1 tsk kardemomme
  • 100 g smør
  • 1 æggeblomme
  • 1 spsk vand

 

Rør mel, kardemomme og floremelis sammen. Skær den kolde smør i små stykker/flager og ælt den sammen med melblandingen med dine hænder. Tilsæt vand og æggeblomme og ælt mørdejen godt med dine hænder, indtil den hænger helt sammen. Stil mørdejen på køl i ca. 1 times tid.

 

Marcipancreme

  • 1/2 dl fløde
  • 1 æg
  • 150 g marcipan
  • 100 g floramelis
  • 75 g smør

 

Riv marcipanen på et rivejern og ælt den sammen med floramelis. Smelt smøren og rør den sammen med din marcipancreme. Pisk først fløde, og herefter et æg i en skål og rør den i din marcipancreme.

 

Saml tærten

Tænd oven på 200 grader

Skræl pærer og skær dem i mindre stykker
Hak mandlerne fint

Smør et tærtefad og tryk mørdejen ud med fingrene. Kom din marcipancreme i tærten og tilsidst pærerstykkkerne godt
ned i marcipancremen.

Drys med hakkede hasselnødder på toppen og bag pæretærten ved 200 grader i ca. 40 min.

Server med lidt cremefraiche rørt op med vaniljesukker eller en god vaniljeis.
/Josefine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *