Påskeferie og mig-tid

12443109_10153397124017321_896685533_n

Jeg sidder i skrivende stund og nyder stilheden med et glas rødvin i hånden. Esther sover, og Jesper er ude og arbejde på den båd han og hans bror har erhvervet sig, og som for tiden bliver prioritet meget højt. Den skal jo være søstærk til når sommeren kommer 😉

Det er bare mig, her i stuen, og jeg nyder det. For hvor er det egentlig længe siden, at jeg har siddet sådan helt alene og nydt bare at være mig. Hverdagen bliver så hurtig fyldt. Jeg bruger alt min energi på arbejde, Esther og praktiske gøremål, og så er der bare ikke så meget tilbage. Ikke så meget tid til bare at sidde med mig selv og lade tankerne flyde, uden at tænke på madpakker, skoleintra og om Esther har rene sokker til i morgen.

Jeg beklager mig ikke – jeg elsker min hverdag! Jeg elsker hver morgen at stå op til den søde morgenbesked Jesper har lagt ved siden af min termokop, fordi han allerede er smuttet på arbejde. Jeg elsker at høre Esther råbe “moar” oppe fra sengen, som det første, så snart hun slår øjnene op. Jeg elsker at møde ind på mit arbejde til søde kollegaer og smil fra børnene. Jeg elsker Esthers varme kram, når jeg henter hende i vuggestuen. Jeg elsker at komme hjem til Jesper, der er i gang med madlavningen i køkkenet, og jeg elsker når vi sidder alle tre og spiser sammen – bare vores lille familie. Jeg føler mig virkelig som verdens heldigste! Når hverdagen kører, kan man somme tider glemme at stoppe op og finde tiden til at glæde sig over alle de små og store værdifulde øjeblikke der fylder i livet

I dag har jeg den tid. Ikke nok med, at det er fredag. Jeg har påskeferie. En ferie der skal nydes med min dejlige familie. Vi skal klippe påskepynt, forspirer frø til køkkenhaven, på tur til naturlegeplads og ikke mindst holde nogle dejlige feriedage i Skagen med mine forældre. Jeg glæder mig simpelthen så meget. Det er jo ikke længe siden at vi sidst var i Skagen. (Vores vinterferie i Skagen, kan i læse om her), men det er heldigvis en by jeg ikke kan få nok af. Udover at hygge en masse med mine forældre og holde stor påskefrokost med familien har Jesper og jeg planer om en frokost på Restaurant de 2 have (mens bedsteforældrene passer). Det glæder jeg mig rigtig meget til, da det efterhånden er længe siden, vi sidst har været på kæreste date.

I morgen lørdag har jeg planer om en lille Bondegårdstur. Vi elsker at komme både på Krogerupgaard i Humlebæk, hvor Årstiderne holder til, og Fuglebjerggaard i Helsinge hos Camilla Plum. Via denne side; dit landkøb., har jeg fundet frem til Mangholm Gårdbutik, som jeg også tænker er et besøg værd. De har åbent i morgen og søndag, og udover en økologisk gårdbutik, skulle der være et lille kreaværksted med påskepynt og forskellige dyr man kan se og klappe. Heribland endda et par små nye påskelam. Esther bliver ellevild!

 

Har du også hyggelige planer i påsken?

 

/Josefine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *