Opskrift på alkoholfri gløgg essens.

gløgg essens

gløgg

 

Jeg er ret vild med julens krydderrier og synes en god hjemmelavet gløgg smager helt fantastisk af jul. Jeg er dog typen der ikke drikker alkohol når jeg er gravid fordi jeg helst vil være på den sikre side og så er lysten til alkohol der bare heller ikke. Derfor tænkte jeg at i år ville jeg prøve kræfter med en alkohol fri version i form af en gløgg essens.

Jeg ville gerne lave en alkoholfri gløgg essens som havde samme julede smag som dem der er lavede på vin og spiritus og jeg synes at resultatet lever helt op til mine forventninger.

Denne gløgg essens lavede jeg her i weekenden og siden har vi hver aften nydt et glas varm hyldeblomstsaft med gløgg essens. Den er utrolig smagfuld og det er altså enormt hyggeligt at sidde i stearinlysets skær med en kop hyldegløgg. Vi har også prøvet gløgg essensen med en varm æblemost og en kirsebær/æblemost, hvilket også smager rigtigt godt, men vi vender altså tilbage til den med hyldeblomstsaft som vores favorit.

Til et stort glas anvender jeg ca. ½ dl. hyldeblomstsaft, ½ dl. gløgg essens og ca. 2½ dl. kogende vand. Det smager dejligt af jul.

 

Opskrift på gløgg essens

  • 1 økologisk appelsin
  • 75 g rørsukker
  • 5 dl vand
  • 4 kanelstænger
  • 4 laurbærblade
  • 4 stjerneanis
  • 1 spsk. hele allehånde
  • 1 spsk. hele nelliker
  • 1 tesk. hele kardemommefrø
  • 1 tesk. peberkorn

Appelsinen vaskes, skæres i både og kommes i en gryde. Jeg pressede lidt af saften ud af dem med grydeskeen. Herefter rørte jeg sukkeret sammen med appelsin og tilførte vandet. Kanelstænger, stjerneanis, allehånde, nelliker og kardemomme kommes i en morder og mordes godt, hvorefter det og kommes op i gryden. Sidst tilsættes laurbær og peberkorn og det hele bringes i kog. Lad det koge i 10-15 minutter under svag varme og tag herefter gryden af varmen og lade det stå og trække i minimum et par timer. Herefter hældes det på flasker og er klar til at nydes.

 

/Line

2 thoughts on “Opskrift på alkoholfri gløgg essens.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *