Oktober måned

oktober

 

INSPIRATIONSINDLÆG FOR OKTOBER MÅNED

September måned har været fantastisk – med flere uger med sol og langt over 20 grader. Alt det vi aldrig rigtig nåede at få nok af i sommerferien, som strandture, grillmad og is i lange baner, er september måned i stedet blevet fyldt med. Fyldt op af sommerlige og varme sensommerdage glæder vi os nu derfor til oktober måned. Til våde og kolde dage, hvor man kan hygge indendøre med uldtrøjer, stearinlys og en varm kop the.

For Line og hendes lille familie er der dømt to ugers ferie, som skal tilbringes både hjemme og i sommerhus nær Stevns. Josefine og Esther holder også efterårsferie i uge 42, blandt andet med venindebesøg i Esbjerg, mens Jesper desværre må blive hjemme og arbejde.

 

 

Inspiration til din oktober måned:

 

Oplevelser:

I uge 42 er der efterårsferie og her byder Helsingør på en masse oplevelser for hele familien. Bl.a. Teaterforestillingen om Villads i Valby på Kulturværftets store scene eller særudstillingen “Sex and the sea” på museet for Søfart. Se evt. flere forslag til din ferie i nordsjælland her.

 

Film: 

Hvis du ikke allerede har set Bridget Jones baby, kan du stadig nå det i oktober. Line så filmen i denne uge, og Josefine har planer om en biograftur i denne måned. Den skulle være noget så morsom! 🙂

 

Bøger:

Vi er begge ret vilde med jussi adler Olsens krimier – og skal derfor helt sikkert have fingrene i et eksemplar af bogen “Selfies” der udkommer her d. 6. Oktober. 

 

Projekter:

d. 31. Er det Halloween, og et hyggeligt lille projekt man sagtens kan  lave sammen med sine børn er et græskar, som kan stå udenfor og pynte med lys i om aftenene.

 

I haven/altanen/skoven:

I oktober er bl.a. svampe, æbler og havtorn i sæson. Der er intet som en god mad med svampe i flødesovs, eller hvad med en eftermiddagsbolle med hjemmelavet Æble havtorn marmelade.

 

Mad:

Jesper fik en stegeso i fødselsdagsgave, hvorfor vi har planer om at eksperimentere med en masse lækre simreretter, nu efteråret for alvor har sat ind. Herudover har vi planer om skønne salater og tilbehør af årstidens mange lækre rodfrugter, fx denne smukke Stribet rødbedesalat, og måske der også bliver plads til en god klassisk Øllebrød på madplanen her i oktober.

 

 

 

 

 

/Line og Josefine

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *