Noget om putteritualer og farvel til nat-flasken.

 

image

Herhjemme er det oftest mig der står for at putte Esther om aftenen. I lang tid har det foregået på den måde, at omkring kl. 19 hver aften, har Esther fået en nat-flaske med MME (200 ml), mens vi har siddet i sofaen og puttet med hendes yndlingskanin og dyne, hvortil jeg har sunget ’solen er så rød mor’.
Bagefter har jeg lige så stille kunne ligge hende ind i hendes seng, kysse hende på panden, putte dynen godt ned om hende, hviske godnat og liste ud af hendes værelse. Næsten hver aften falder hun i søvn umiddelbart efter. Uden problemer og uden, at vi må ind på hendes værelse igen. Nogle gange falder hun endda i søvn i mine arme, inden jeg overhovedet når at bære hende ind i hendes seng.

Jeg har virkelig holdt af vores aftenlige hyggestund, som lidt har været ’vores’ ting. Esther og mor kvalitetstid og en dejlig afslutning på dagen. De af jer der har fulgt med længe ved også, at jeg havde store problemer med amningen, og generelt udfordringer når det galt Esther og mad. De første 3 måneder af Esthers liv oplevede jeg fx aldrig at Esther faldt i søvn ved brystet, mæt og glad. Tværtimod. (Det kan du bl.a. læse mere om i indlæggene, her og Her.)

Derfor betød det rigtig meget for mig, pludselig at kunne sidde med mit barn i armene og opleve hvordan hun slappede af og nød sin flaske og fandt roen. Esther er også altid blevet rigtig glad, når vi gik ned for at varme en flaske og sprunget over i mine arme – klar til at blive puttet.

Derudover har det virkelig været nemt og problemfrit med putningerne og kun taget omkring 15 min. Man hører ofte om forældre der kæmper med putningerne og at det kan tage helt op til en time. Den nemme putning gør også, at Jesper og jeg har aftenerne for os selv. Voksentid, hvor der er tid til at være kærester og slænge sig i sofaen.

Af disse årsager har det været svært at skulle sige farvel til nat-flasken. (Ikke kun for Esther – men også for hendes mor). Ikke desdo mindre er Esther nu 1,5 år gammel, spiser godt om dagen og har egentlig ikke brug for flasken mere.

Derfor sagde vi i søndags farvel til nat flasken og er startet på et nyt putteritual. Det er nu 5. dag og det går faktisk rigtig fint. Det foregår oftest på denne måde:

Omkring kl. 19 fortæller jeg Esther, at det er puttetid, vi børster tænder og siger godnat til far. Herefter finder vi en bog og sætter os i sofaen med yndlingskaninen og dynen og læser. Bagefter tilbyder jeg en tår at drikke og bærer hende ind i seng, mens jeg synger ’solen er så rød mor’. Jeg kysser hende på panden, putter dynen godt ned om hende, hvisker godnat og lister ud af hendes værelse.

Den første aften var Esther rigtig ked af det, da jeg lagde hende ind i seng. Jeg blev længe inde hos hende, og efterfølgende skiftedes Jesper og jeg til at gå ind og ligge hende ned og få hende til ro. Det tog ca. en time. Det var hårdt at se hende ked af det, og jeg havde mest af alt lyst til at gå ned og varme en flaske og kaste håndklædet i ringen. Men vi holdte ud, og dagen efter var allerede meget bedre. Vi har de sidste par dage brugt lidt mere tid på pustningerne end normalt, og jeg har et par gange måtte sidde med min hånd gennem tremmerne og holde hende i hånd, til hun faldt til ro. Men både i går og i dag er hun faldet i søvn, præcis som hun plejer, helt rolig og tilfreds, umiddelbart efter jeg er listet ud af værelset.

Det eneste vi faktisk har ændret ved vores putteritual, er at udskifte nat-flasken med en godnathistorie. Godnathistorien ligger op til mindst lige så mange hyggestunder som flasken , og det har gjort det lidt nemmere at sige farvel til flasken.

Jeg tror på, at man bedst muligt skaber tryghed og ro for sit barn gennem faste og genkendelige putteritualer og generelt at børn trives og udvikles bedst under faste rammer og rutiner i hverdagen. Det gør det jo også nemmere, når man afviger fra hverdagen fx ved ferie.

Har du/i også faste putteritualer derhjemme ?

 

/Josefine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *