Nem opskrift på koldhævet franskbrød

koldhævede franskbrød

franskbrød

 

Som jeg tidligere har skrevet gør vi gerne lidt ekstra ud af morgenmaden herhjemme og hver weekend plejer vi derfor også at bage noget brød til morgenbordet. For os er det simpelthen nemmere at lave en koldhævede dej dagen forinden end at skulle til bageren om morgenen. Derudover har vi ikke en god bager med lækkert brød lige i nærheden – og ingen bil, hvilket også er vigtige faktorer for, hvorfor vi helst vil bage vores eget brød.

Jeg er ret stor fan af at slå en koldhævede dej op fordi det det simpelthen er så nemt og næsten ikke kan gå galt. Vi laver for det meste boller, men denne weekend prøvede jeg kræfter med et koldhævet franskbrød i stedet. Og det skal vi klart prøve igen fordi det smagte super dejligt. Skorpen blev sprød og dejlig knasende mens det inderste af brødet var luftigt og saftigt – en virkelig god kombi hvis du spørger mig.

Jeg kan virkeligt anbefale dette koldhævet franskbrød som et nemt og lækkert brød til morgenbordet.

 

 

Opskrift på koldhævet franskbrød

  • 5 dl koldt vand
  • ¼ pakke gær
  • 3 spsk. Olie
  • 1 spsk. Honning
  • 1 spsk. Salt
  • 1 dl havregryn
  • 2 dl durum mel
  • 8 dl hvedemel

 

Gæren røres ud i det kolde vand og olie, salt og honning tilsættes. Herefter kommes havregryn og durum mel i blandingen og til sidst røres hvedemelet i lidt af gangen til dejen er klistret uden at falde helt sammen. Jeg hverken ælter eller rører meget i dejen, men blot så ingredienserne er rørt ud og massen er ensartet.

Herefter kommes dejen i en franskbrødsform, dækkes til med film eller et hviskestykke og stilles i køleskabet natten over. Jeg brugte en form med belægning, men ellers kan man med fordel komme bagepapir i formen.

Næste morgen bages brødet ved 225 grader i ca. 45-50 minutter og køles af på en rist. Lade det gerne stå i minimum 30 minutter inden du skærer i det.

 

 

/Line

 

7 thoughts on “Nem opskrift på koldhævet franskbrød

    1. Hej Nicolai.
      Tak fordi du skriver og gør os opmærksom på det. Det er da en fejl, at der står springform (- det er rettet nu :)) – længere fremme forklareres også, hvordan netop en franskbrødsform med belægning er brugt.
      kh. Josefine.

  1. Et lille trick saa der altid er “friskt” broed. Jeg laver gerne 3-4 broed af gangen. Lader dem koele helt hvorefter jeg skaere dem I skiver. Jeg laegger dem saa flat I plastikposer og fryser skiverne. (Laeg skiverne ved siden af hinanden og ikke oven paa hinanden da de saa kan vaere svaere at fraskille naar de er frossen). Naar du vil have broed saa tag en skive ud af fryseren og kom I broed risteren. Det bliver ganske godt og saa har du altid friskt broed klar 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *