Når testen viser positiv

13884501_10153699340312321_507751562_n


Et personligt indlæg omkring tankerne ved den første positive test – og det med at vende sig til at være gravid.

I ferien breakede jeg her på bloggen, at vi venter vores 2. barn til januar – med termin lige omkring nytår – og jeg kunne ikke være mere lykkelig. (læs mere her).

Vi har længe inden gået og talt om, hvornår det helt rigtige tidspunkt for os, ville være at øge familien med en lillebror eller lillesøster, og har altid været enige om, at vi gerne ville have mere end et barn. Ikke desto mindre blev jeg gravid en del før vi havde planlagt det.

Allerede en lille uge inde i graviditeten (det er vel hvad man officielt kalder uge 3, da man tæller to uger før selve undfangelsen) mærkede jeg noget, der ikke var som det plejede. En anderledes følelse i kroppen. Jeg genkendte strakt følelsen, fra da jeg var gravid med Esther, og fortalte Jesper om min mistanke. Overraskende nok var Jesper den der tog det mest roligt, mens jeg selv panikkede en del og følte det var alt for tidligt, og at jeg slet ikke var klar til et barn mere. Bare det at være gravid igen skræmte mig lidt. Samme aften tog jeg to graviditetstest – de viste begge negativ. Vi delte en flaske rosé den aften (hvilket jeg siden hen har haft en del skyldfølelse omkring), følte os en smule lettet og blev enige om, at vi ville vente lidt med ‘projekt baby’ – vi var ikke helt klar endnu!

Et par dage efter havde jeg dog igen samme underlige fornemmelse. Jeg tog igen en test – der umiddelbart viste negativ – men ved meget nøje studie, måske en næsten usynlig lille lilla streg?
To dage senere viste testen svagt positiv – og der var nu ingen tvivl. Jeg var gravid!
Jeg brugte et par dage på at vende mig til tanken – men da kendsgerningen endelig satte sig fast, vendte min panik og angst til lykke og forventning.

Nu føles det på alle måder rigtigt, og jeg kunne ikke ønske mig det anderledes. Jeg elsker følelsen af at vide, at et lille kærlighedsbarn gror inden i mig, og det er på alle måder et lille ønskebarn vi sætter til verden til januar.

Det er sjovt for jeg kan huske, at jeg faktisk var igennem præcis samme følelsesmæssige rutschebanetur, da jeg var gravid med Esther og testede positiv for første gang. Jeg kan huske, hvordan jeg ved første positive test panikkede og tudede helt vildt til trods for, at jeg dengang længe havde gået med ønsker om et barn og gået og håbet på at blive gravid hurtigt.

Dengang var Jesper på et krævende kursus i Prag, og jeg valgte at vente med at fortælle ham, at han skulle være far, til jeg hentede ham i lufthavnen fem dage senere. På de fem dage oplevede jeg præcis ligesom denne gang, at chokket, panikken og angsten over at være gravid stille og rolig vendte sig til lykke og begejstring. Og hvordan denne lykkefølelse og forventning bare voksede og voksede i løbet af graviditeten.

Faktisk er jeg selv et ‘spiral’ barn og var derfor heller ikke lige inde i planerne, da min mor blev gravid med mig. Jeg har af samme årsag altid betragtet mig selv som utrolig heldig. En der bare ville til ! Og sådan tænker jeg også om den lille stump i min mave ❤


Hvordan reagerede i mon, da i testede positiv første gang?

/Josefine

1 thought on “Når testen viser positiv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *