Motherhood

– Lidt om zoneterapi, kiropraktor, d-dråber og fra ammebarn til flaskebarn!

IMG_1178

HURRA, i dag fylder vores lille Esther 12 uger! I dag har jeg været mor i 12 uger! I dag har vi været en familie på tre i 12 uger! Og vi er overlevet. Alle tre. Vi har det endda godt. Faktisk har vi det bedre end bare godt!

Det har været 12 uger med store omvæltninger og voldsomme følelser. Jeg har aldrig grædt så meget(både af glæde og bekymring), som jeg har gjort de sidste 12 uger. (- Og de der kender mig ved ellers, at jeg i forvejen har meget let til tårer, så det siger ikke så lidt!) Jeg har aldrig googlet så meget, som jeg har gjort de sidste 12 uger! Jeg har aldrig spist min mad så hurtigt og sovet så lidt og afbrudt, som jeg har gjort de sidste 12 uger! Og jeg har aldrig følt mig så rig, lykkelig, og heldig, som jeg har gjort de sidste 12 uger!

Det er det vildeste og største at blive nogens mor – og selvom man længe har følt sig klar, kan man slet ikke forberede sig på de store følelser, man pludselig har for det lille væsen, der ligger i sine arme. Min datter er fantastisk! Den sødeste, bedste, dejligste og mest bedårende jeg nogensinde har mødt!! Intet mindre. Og jeg knus elsker hende og elsker at være hendes mor!

Det sagt har det ikke ’bare’ været 12 nemme uger. Da Esther var omkring 3 uger gammel, begyndte hun pludselig at skrige og græde meget mere, end hun tidligere havde gjort. Specielt om aftenen foregik disse skrigeture, og tog ligesom til i styrke og kraft, som ugerne gik. Aftnerne gik pludselig med at gå rundt med sit lille skrigende flitsbueudspændte barn på armen, der skreg og skreg og skreg til hun tilsidst faldt om af udmattelse i vores arme og kunne sove resten af natten. Det er uden tvivl noget af det værste jeg nogensinde har prøvet, at stå der med sin guldklump i armene, og ikke ane hvad man skal stille op. Som forældre vil man jo gøre ALT for, at sit lille barn har det godt. Derfor er det forfærdelig frustrerende blot at afvente, at sit lille barn skriger sig selv i søvn. Når man spørger læger og sundhedsplejersker til råds, fortæller de, at der desværre ikke er så meget at gøre. Nogle børn skriger og græder meget de første måneder af deres liv. Det stopper af sig selv når barnet bliver 3-4 måneder gammel!

Jeg synes det var så forfærdelig synd for Esther og ikke at forsøge at gøre noget kunne jeg slet ikke acceptere. Efter en masse søgen på nettet, besluttede vi derfor at prøve zoneterapi. Da Jespers søde faster er tidligere zoneterapeut og har arbejdet med flere små børn med god virkning, spurgte vi om hun ville hjælpe. Og 7-9-13, har vi i nu tre uger kun haft en enkelt dårlig aften.

Udover zoneterapi har vi skiftet d-dråber, til et mærke fra apoteket der bliver lavet på jordnøddeolie i stedet for kokosolie, da jeg havde mistanke om, at dråberne var hårde for hendes lille mave. Esther har også været til fire behandlinger ved kiropraktoren og skal afsted igen på tirsdag – da hun over en længere periode slet ikke har kunne kigge til venstre og det viste sig, at hun havde spændinger i både nakken og ryggen. Formentligt efter fødslen.

Udover de aftenlige skrigeture begyndte amningen sideløbende også pludselig at gå skævt og vi har kæmpet med den lige siden. I Næsten 2 måneder har jeg næsten hver gang jeg lagde Esther til brystet kunne forvente en skrigetur. Nogle gange har jeg helt måtte opgive at give hende mad. Andre gange spiste hun 1-2 min. og hvis jeg var heldig ”et helt måltid” på 5 min. Derfor tog hun heller ikke nok på i vægt. Det har virkelige været anstrengende og hårdt, da det at give sit barn mad er sådan en basal ting, som man virkelig ønsker skal fungere. Problemet har ikke været at jeg ikke har haft nok mælk. Tværtimod tror jeg at overproduktion har været hovedårsagen til problemet. (og ja, jeg har forsøgt at blok-amme, ligesom jeg har forsøgt alt muligt andet, som forskelige stillinger, tidspunker, osv.) Men Esther var tydeligvis ikke begejstret for amningen. Efter et par gange at have pumpet ud og givet hende flaske blev det tydeligt, at det ikke var fordi hun ikke var sulten, men nærmere amningen hun ikke trivedes med. Jeg har derfor gennem de sidste to uger suppleret amningen med modermælkserstatning på flaske, og i fredags tog jeg den endelige beslutning om at droppe amningen helt og køre hende over på flaske. For Esther og mig har det været den helt rigtige beslutning. Måltiderne foregår nu meget mere roligt. Hun spiser godt, tager på og virker afslappet, mæt og veltilpas efter et måltid.

Om det er zoneterapien, d-dråberne, kiropraktoren, flasken eller blot det faktum at Esther i dag er 12 uger gammel er ikke til at sige, men vi er endelig ved at være på sporet igen og har fået verdens gladeste lille pige, der smiler og pludrer, tager på, sover godt om natten og er glad det meste af hendes vågentid. For hver dag der går kan vi følge hendes små udiklingstrin,. Hvordan hun bliver mere opmærksom, hvordan hendes lyde ændrer sig, hvordan hun kigger på legetøjet og hendes hænder, laver spytbobler, sparker med benene og pludre og snakker med os. Det er FANTASTISK!

I morges startede dagen, da jeg kiggede over i sengen til Esther og hviskede godmorgen skat, hvorefter guldklumpen sendte mig det største og bredeste smil. Så kan det kun blive en god søndag 🙂

– og rigtig god Søndag til jer også!

 

/Josefine

2 thoughts on “Motherhood

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *