moderfølelser

FullSizeRender-1

 

Dagene suser af sted og tiden står ikke stille i vores lille familie. Den seneste uge har budt på besøg på Hillerød børnemodtagelse med en lillebitte syg feber-mus. En klump i hjertet og en forskrækkelse uden lige, men som heldigvis er endt rigtigt fint. I fredags, var mindstepigen noget klattet og ekstra træt. Natten havde heller ikke været så god som de ellers plejer at være så jeg skød det hen med at hun var træt og bare trængte til at sove. Baby A blev dog ved med at sove og blev pludselig febervarm og vi hastede derfor til Hillerød. Efter en masse prøver, der heldigvis kun viste gode resultater fik vi lov at tage hjem igen med en åben indlæggelse og slap heldigvis med forskrækkelsen. Puha hvor var hun pludselig meget lille og jeg kunne ikke andet end at sidde og vugge hende i mine arme og våge over hende.

 

Som mor kommer man alle følelser igennem. Det ene øjeblik er man fyldt op af bekymringer og det næste øjeblik af lykke. Dybe og stærke moderføleler, der følger med livet som mor. Det er følelser der rummer uendelig taknemmelighed over at være blevet velsignet med at være mor til netop de to små guldklumper. En kærlighed der er så stor, voldsom, angstprovokerende, speciel og fantastisk og som jeg ikke tilnærmelsesvis kan beskrive. Moderfølelser der gør at man sætter sig selv i anden række og bare vil gøre alt for at de kære små har det godt. Fordi har de det godt, har jeg det godt.

 

/Line

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *