Verdens bedste polterabend

(HURRA FOR SELVUDLØSEREN, JEG BLIVER STADIG OVENUD LYKKELIG AF DET BILLEDE!)

 

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte.

Jeg er stadig helt rørt over de dejlige og mega seje veninder jeg går og har mig. Og som overraskede mig BIG TIME forrige lørdag med den bedste polterabend. Det har virkelig taget et par dage for mig at bundfalde alle indtrykkene, overraskelsen og jeg har gået og manglet ord, der kunne beskrive den dejlige dag jeg havde. For det var virkelig en skøn dag og jeg kunne ikke have forestillet mig den bedre.

Egentlig havde jeg ikke skænket polterabend særligt mange tanker, fordi vores bryllup bliver med kun den allernærmeste familie. Derfor blev jeg oprigtig overrasket da det ringede på døren og min skønne søster og søde veninde stod klar til at hente mig til en uforglemmelig dag.

Jeg havde sovet længe og havde hverken børstet tænder eller hoppet i noget anstændigt tøj. Lille K og K gik og var hemmelighedsfulde og jeg troede først at det var mine forældre der kom og ville overraske med et besøg. Men jeg blev hurtigt klogere. De bad mig hoppe i noget afslappet tøj som jeg kunne bevæge mig i, og pakke en taske med badedragt og lidt pænt tøj.

Afsted til Snekkersten

Derefter kørte vi til Snekkersten strand i strålende solskin, hvor de fleste af mine piger stod og ventede. Jeg var SÅ rørt, glad og nærmest mundlam. Heldigvis havde de sørget for champagne og lidt lækkert inden vi havde en fantastisk yogasession midt på stranden.

Efterfølgende hoppede vi i vandet og jeg blev forkælet med en awsome ansigtsbehandling af helt vildt søde og dygtige Tilde der holder til i Espergærde. Hun får en stor anbefaling med herfra.

Kæmpe tak til jer!

Jeg har simpelthen verdens bedste veninder og familie (søster og svigerinde var jo også med) og jeg kan slet ikke beskrive, hvad den dag betød for mig. Det var bare den bedste dag der gik langt over mine forventninger. Føler mig helt utrolig heldig og er rørt til tårer når jeg sidder og skriver dette, over at de havde arrangeret sådan en fin dag for mig <3

P.S. Tak til Jose for billeder – til evigt minde om min polterabend.

1 thought on “Verdens bedste polterabend

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *