Min fødselsberetning

img1254567

Din vej til verden

Fredag d. 18. Juli – terminsdag

Siden din far og jeg havde set dit lille hjerte banke på skærmen til en tidlig scanning allerede i uge 6, havde vi talt ned til denne dag, hvor du skulle komme. – Men du lå stadig lunt og godt inde i min mave og hyggede dig, selvom både din mor og far var ved at være godt utålmodige efter at møde dig 🙂

Lørdag d. 19. Juli

Brugte din far og jeg dagen på at forsøge at sætte fødslen i gang. Vi var blandt andet i svømmehallen, gik en lang tur i Gilleleje, og mor drak en masse hindbærbladethe.

Kl. 21.00: Midt i filmen ’blinkende lygter’ kunne jeg pludselig mærke noget og gik ned for at tisse. Og der røg slimprop og lidt fostervand sivede. Jeg var ikke i tvivl om, at nu var du på vej! Hurra, hvor var det spændende 🙂 Jeg kaldte på din far, der efterfølgende fløj rundt for at pakke det sidste så alt var parat. Lidt efter gik veerne i gang og hurtigt tog de til og kom med 2-5 min. interval og varede i 30-50 sek. Sådan fortsatte det hele natten. – Din mor stod det meste af tiden foroverbøjet over køkkenbordet og tog veerne, mens hun koncentrerede sig om den overfladiske vejrtrækning og afspænding, som hun havde øvet på kurset smertefri fødsel.

Søndag d. 20 juli

Kl. 5.00: Ringede vi for fjerde gang til Hillerød hospital, fordi jeg havde mange lange veer og var ved at være godt træt efter den lange nat. Vi aftale at komme ind til en undersøgelse. På fødegangen undersøgte en jordemoder mig. Hun kunne konstatere at livmoderhalsen var væk, og at jeg med lidt god vilje var 1 cm. Åben. Der var lang vej igen. Du havde slet ikke travlt med at komme ud!

Kl. 7.30: Kørte din far efter forsyninger og kom hjem med en masse lækkerier, men det eneste jeg kunne klemme ned, var en danon yoghurt. Det nev godt til nu, men vejrtrækningen hjalp mig fortsat med at forblive koncentreret og arbejde mig igennem veerne.

Kl. 11.30: Efter omkring 15 timer med veer med max fem. Min. pause, ingen søvn og en enkelt danon yoghurt til morgenmad kørte vi igen mod Hillerød. Her blev vi mødt af en rigtig sød jordemoder, Mathilde, som også blev hende der hjalp dig til verden mange timer senere. Jordemoderen undersøgte mig, og kunne fortælle at jeg var 3-4 cm åben. – Næsten i aktiv fødsel! Derfor sendte hun din mor og far ud på en lille gåtur, mens en fødestue blev gjort klar. Vi kom aldrig til længere end p-pladsen, for av, hvor gjorde det altså ondt nu.

Kl. 12.30: Fik vi lov at komme ind på fødestuen der var en sansestue. Der var en rigtig hyggelig stemning med dejlig afslappende musik og lyserødt dæmpet lys. På fødestuen blev der kørt en CTG, der viste at alt var helt normalt. Jeg fik tilbudt klyx, som jeg skyndte mig at tage i mod.

Kl. 15.00: Fik jeg endelig lov at komme op i badekarret. Arh det føltes rigtig dejligt i pauserne, men under veerne havde jeg svært ved at holde mig oppe, og følte at karret var lidt for dybt. Din far hjalp med at holde mig oppe, lagde kolde klude på min pande og gav mig saftevand med sugerør. Han var bare den bedste hele vejen i gennem! I karret undersøgte jordemoderen mig. Jeg var nu 7 cm åben!

Kl. 16.00 : Kastede jeg op, og kom derfor op af karret igen. På dette tidspunkt havde jeg mange smerter, og følte slet ikke, at jeg havde nogen pauser mellem veerne. Av, av av. Jeg blev tilbudt lattergas, men kunne ikke finde ud af at bruge det rigtigt på grund af min indøvede overfladiske vejrtrækning og droppede det derfor hurtigt igen.

Kl. 17.00: Stod jeg skiftevis foroverbøjet over en sækkepude og siddende på en yogabold for at forsøge at trænge dig længere ned i bækkenet. Pludselig gik vandet i en stor skylle.

Kl. 17.30: Kom jeg op i sengen og der blev kørt en CTG. Du havde det stadig godt inde i maven. Jordemoderen undersøgte mig. Nu 10. Cm åben og jeg fik lov at presse lidt, indtil du det desværre røg længere tilbage op i bækkenet igen.

Kl. 18.30: Havde jeg tiltagende pressetrang, men måtte ikke presse med på veerne. De næste to timer gik med skiftevis at stå/sidde på bolden og ligge i sengen, da jordemoderen havde svært ved at finde din hjertelyd, mens jeg stod. Du havde det stadig godt i maven 🙂 Din far hjalp med at holde mig oppe og trykkede mig på lænden. Det hjalp lidt på smerterne. Men nøj, hvor var jeg efterhånden udkørt og benene rystede under mig. Din far og jordemoderen var heldigvis gode til at komme med peptalks.

Kl. 20.30: Var jeg efterhånden ret opgivende og kiggede flere gange op på klokken. Nu måtte du altså godt komme ud! Jeg spurgte flere gange jordemoderen om du dog ikke snart var langt nok nede. Presseveerne var nu også så kraftige at selvom jeg gispede så længe og godt jeg kunne var det umuligt ikke at presse med på toppen af veen. (- Ordet ’fuck’ kom vist også lidt for ofte ud af din mors mund.)

Kl. 21.00: Blev jeg hjulpet på toilettet, hvor din far blev hos mig, mens jordemoderen hurtigt smuttede ud for at tale med en læge. Jeg havde voldsomme presseveer og sad og brølende på toilettet og kan huske jeg næsten var bange for at du ville ryge ud i toilettet. Efterfølgende kom jeg tilbage i sengen, hvor der blev lagt et kateter.

Kl. 21.40: Fik jeg endelig lov at presse aktivt med, og jeg kunne mærke en ny energi i min krop, som jeg slet ikke viste fandtes. Nu var du på vej! 🙂 – Din mor lå i sideleje og holdt i din fars hånd, mens jordemoderen hjalp med at holde benene oppe under presseveerne.

Kl. 22.00: Blev der sat en lille elektrode på dit hoved, så jordemoderen bedre kunne holde øje med, hvordan du havde det. Mine presseveer var aftagende og jordemoderen kunne se, at du var lidt stresset og derfor snart skulle ud. Der blev derfor kaldt endnu en jordemoder til stuen, som gjorde klar til at ligge v-drop. Jeg kan huske at jeg tænkte – nej sørme nej, og begyndte derefter at presse alt hvad jeg kunne, og oplevede at jeg ligesom kunne fremtvinge presseveerne ved at presse, også når der ikke var en ve. V-drop blev derfor aldrig nødvendigt.

Kl. 22.18: Kom du til verden. Jeg tog selv i mod dig, og du kom op og ligge på min mave helt varm og slimet, hvor du først græd, men hurtigt blev rolig og lå og kiggede op på mig med dine store smukke øjne. – Du var så perfekt og dejlig, og din far og jeg var ovenud lykkelige. Efterfølgende kom moderkagen, jeg fik et par knuder, (heldigvis ingen bristninger, kun små overfladiske skrammer) og til sidst fik din far lov til at klippe navlesnoren, efter den var stoppet med at pulsere.

… Det efterfølgende forløb 

Mandag d. 21. Juli

Krammede vi og sagde farvel til din søde jordemoder, der blev afløst af en ny. På stuen fik vi fødselsdagsbord og spiste sandwich og tog billeder, mens du lå på min mave og suttede lidt på brystet. Din far hjalp med at veje og måle dig og gav dig din første ble på. Du vejede 3140 g. Og målte 51 cm.

kl. 1.30: Fik jeg voldsomme efterveer og blødte kraftigt. Flere jordemødre var inde og trykke på min mave for at mærke på livmoderen, der dog synes at mærke normal. I mens lå du trygt og godt i fars arme og tog dig en lur. Jeg blev hjulpet på toilettet, men endte med at blive meget dårlig og var ved at besvime. Tilbage i sengen blev jeg undersøgt af forskellige jordemødre og læger. De havde svært ved at finde ud af hvorfor jeg var så dårlig.

Kl. 3.00: Blev jeg kørt på operationsbordet, hvor jeg blev lagt i narkose så lægerne kunne tjekke at livmoderen var tømt. Jeg endte med at miste omkring 2,5 liter blod.

Kl. 5.30: Vågnede jeg op og var helt forvirret og ked af det. Heldigvis var der en sød sygeplejerske, der sørgede for, at hente din far og dig, så i fik lov til at ligge på opvågningsstuen med mig. Efter fire dage og et par liter blod, var din mor endelig ved at være ovenpå igen, og vi endelig fik lov til at tage dig, vores elskede lille datter, med hjem og starte livet som lille familie <3

 

/Josefine

4 thoughts on “Min fødselsberetning

  1. En smuk og rørende beretning. Hvor er det godt, at I alle har det godt. Seje kvinder siger jeg bare efte nu at være blevet Farmor til 3. Også dejligt at se og hør hvor meget fædrene er på spil:-)

    1. Hej Marianne
      Tror godt jeg kan skrive under på at det er det vildeste jeg nogensinde har været med til og også det bedste 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *