Mal på sten til påske

 

En af vores yndlings beskæftigelser, når vi holder ferie, hvad enten det er om sommeren eller om vinteren, er at tage på stranden og samle flotte sten. Det kan man nemlig gøre hele året og i al slags vejr, og alle kan være med, hvad enten man er 1 år, 3 år eller snart 30. Vi har stensamlinger alle vegne herhjemme. Både inde og ude. Og det er lidt hyggeligt, da alle sten har en lille historie med sig. En sten fra et bestemt sted, en bestemt begivenhed, en ferie, en alder osv. Det var jo faktisk også sådan Jesper friede til mig. På stranden i gammelskagen, forrige sommer – meget romantisk, hvis i spørger mig. 

I påskeferien har vi også samlet sten. Små sten, som vi efterfølgende har forvandlet til søde gule påskekyllinger og flotte farverige påskeæg. Nedenfor finder du en lille guide, til nemme små påskekyllinger.

 

Det skal du bruge:

  • Sten
  • Gul maling
  • Glimmer
  • Øjne
  • Fjer
  • Et næb af orange karton.

Sådan gør du:

Mal stenene helt gule.

Sæt en fjer fast bagpå stenen. Kom øjne og næb på kyllingen og drys til sidst med glimmer.

Du kan også forvandle stenene til små påskeæg, som males i flotte farver og mønstre.

 

/Josefine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *