Laksespyd med teriyaki og sesam


Forleden lavede jeg disse lækre og børnevenlige laksespyd med hjemmelavet teriyaki sovs og sesam. Vi fik dem sammen med lækre ovnkartofler drysset med friske krydderurter og en salat inspireret af denne, blot med ferske stykker nektarin, istedet for grillet.

Esther har altid været meget småtspisende, og er pt inde i en periode, hvor hun virkelig ikke spiser meget. Jesper og jeg forsøger i sådanne perioder altid at være ekstra kreative for at logge lidt mere mad i hende. Ting på spyd er generelt et hit – og disse laksespyd med teriyaki gik da også rent ind.

 

Laksespyd med teriyaki og sesam
 
Forberedelse
Tilberedning
I alt
 
Antal personer: 3-4
Ingredienser
  • 400 g laksefilet
  • Grillspyd
  • 2 spsk sesamfrø
  • ½ dl soya
  • ½ dl vand
  • Saften fra ½ citron
  • 3 spsk acaciehonning
Fremgangsmåde
  1. Kom grillspydene i et fad med vand, mens du tilbereder maden. (På
  2. den måde brænder de ikke på).
  3. Soya, vand og honning bringes i kog under omrøring og skal simre indtil du har en tyk glace - eller sovs. Smag til med citronsaft.
  4. Skær laksene i passende stykker og kom dem på Grillspyd. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Krydder med lidt salt og peber og grill dem i ovnen ved 200 grader i ca. 8 min.
  5. Hæld din hjemmelavet teriyaki sovs udover laksespydene og drys tilsidst med sesamfrø.

 

/Josefine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rate this recipe: