Lækre bløde fuldkornsboller

12087362_10153118029077321_1119195487_n

I formiddags, mens Esther tog en middagslur, bagte jeg disse lækre bløde fuldkornsboller som fungere rigtig godt som en morgenbolle med ost og marmelade, men bestemt også som en sandwichbolle i madpakken.

Jeg synes tit grovboller kan blive lidt kedelige og tørre – men med denne opskrift bliver de bare rigtig lækre bløde og mushi. Jeg tror både A38 og den gode mel gør noget rigtig godt for bollerne. Halvdelen af bollerne har jeg smidt i fryseren, og den anden halvdel skal bruges til madpakkerne i morgen og med ost og denne skønne mirabelle-marmelade til eftermiddagskaffen 🙂

Opskrift på lækre bløde fuldkornsboller (ca. 18-20 stk.)

  • 1 spsk honning
  • 1/2 spsk groft salt
  • 50 g smør
  • 50 g gær
  • 3 dl mælk
  • 2 dl a38
  • 5 dl ølands fuldkornshvedemel
  • 7 dl økologisk hvedemel

Smelt smørren i en gryde og tilsæt mælken. Varm mælken op til stuetemperatur og hæld blandingen op i en skål.

Rør gæren ud i mælkeblandingen og tilsæt herefter salt, honning og A38.

Rør godt sammet og tilsæt herefter dit fuldkornsmel og rør dejen godt sammen. Kom hvedemelen i lidt af gangen, mens du ælter godt.

Dæk dejen til med et hviskestykke og stil den til hævning i ca. 1 time et lunt sted.

Drys køkkenbordet med mel og kom dejen ud og ælt den godt i gennem. Form herefter 18-20 boller, og lad dem efterhæve på en bageplade med bagepapir i ca. 30 min.

Bag bollerne i ovnen ved 200 g. i ca. 20 min.

12071315_10153118050127321_1120387561_n

12077380_10153118050087321_1814848104_n

God søndag 🙂

 

/Josefine

 

6 thoughts on “Lækre bløde fuldkornsboller

    1. Hej Rebecca.
      Jeg plejer faktisk ikke at pensle netop disse bløde fuldkornsboller 🙂
      kh. Josefine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *