Koldhævede pitabrød

pitabrød billede

Jeg er ikke specielt vild med de pitabrød man kan købe i supermarkeder og det er ikke altid vi har haft held med at bageren har haft nogle hjemmelavet den dag vil havde bestemt os for at spise pitabrød. Derfor besluttede jeg en dag at prøve at bage mine egne koldhævede pitabrød – og det var en stor succes. De smagte meget bedre end jeg havde forventet og udkonkurrerede også bagerens pitabrød. De var både luftige og sprøde og minder lidt om dem den lokale pizzamand laver.

De er nemme at lave fordi du dagen inden kan lave dejen, så du på selve dagen ikke skal bruge mere end 30 min i alt fra du har formet dine pitabrød til du tager dem ud af ovnen.

Vi har både spist disse lækre koldhævede pitabrød med små frikadeller, tun, falafler og en masse grønt salat.

 

Opskrift på koldhævede pitabrød:

  • 3 dl vand
  • 15 g gær
  • 3 spsk. Olie
  • 1 tesk. salt
  • 150 g durummel
  • ca. 350 g hvedemel

 

Rør gæren ud i koldt vand og kom olie, salt og durum mel i. Herefter suppleres der med hvedemel til dejen er fast og smidig. Lad dejen står i køleskabet i minimum 8 timer, gerne længere.

Tænd ovnen på 260 grader og form 4 pitabrød til flade fladbrød. Lad dem stå og hæve med et viskestykke i ca. 15 min inden de kommes i ovnen, gerne på en bagesten, og bages i ca. 8 min.

 

/Line

 

 

6 thoughts on “Koldhævede pitabrød

    1. Mange tak 🙂 Det burde jeg da også lige få skrevet ind i selve opskriften. Jeg laver 4 store pitabrød af denne opskrift og de mætter meget synes jeg, så alt efter hvor meget man spiser.

  1. Pingback: Humus - RuthogRuth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *