Klassisk ærtesuppe

Opskrift på en skøn og sommerlig klassisk ærtesuppe


Min skønne veninde spurgte efter en god og nem sommeropskrift – og derfor deler jeg i dag denne klassiske ærtesuppe.

Den danske sommer er som altid lunefuld og vejret skifter dagligt mellem byger og vind, til solskin og varme. I virkeligheden nok bare ægte dansk sommervejr. I ugens løb har vi både nået at spise is på havnen i bare ærmer og hoppe i vandpytter med gummistøvler. Jesper arbejder denne og næste uge med, før vi igen kan holde tre ugers ferie, men jeg har haft begge piger hjemme hele ugen, og det har virkelig været hyggeligt.

I går gik vi i køkkenet, Wilma i højstol afledt med en majssnack i den ene hånd og en banan i den anden, og Esther placeret på køkkenbordet, hvor hun hjalp til med ærter, rugbrødsknas osv. mens vi biksede denne skønne klassiske ærtesuppe sammen. Ærter er i sæson hele sommeren, og sådan en klassisk ærtesuppe passer sig perfekt til det lidt lunefulde danske sommervejr. Herhjemme gik den ihvertfald rent ind hos både store og små. Selv Wilma, der efterhånden er blevet vældig glad for både grød og mos, slubrede suppen i sig med stort velbehag.

 

Klassisk ærtesuppe
 
Forberedelse
Tilberedning
I alt
 
Ingredienser
  • 6 dl hønsebouillon
  • 500 g ærter
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 håndfuld frisk timian, fint hakket.
  • 1 skvæt fløde
  • salt og peber
Fremgangsmåde
  1. hak løg og hvidøg og sauter dem i en gryde med lidt olivenolie
  2. kom ærter og timian i gryden og rør et par min inden du tilsætter hønsebouillon.
  3. lad suppen simre 5-10 min inden du blender den til en cremet masse med en stavblender
  4. tilføj lidt fløde og smag til sidst til med salt og peber.
  5. Server med fx sprød bacon, rugbrødsknas eller hjemmebagt brød.

 

/Josefine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rate this recipe: