Kammuslinger med serranoskinke

IMG_0403På sticks’n’sushi serverer de de lækreste spyd med kammuslinger svøbt i bacon, som jeg ELSKER og derfor har forsøgt at gøre efter hjemme 🙂 Jeg købte ti store friske kammuslinger ved fiskehandleren, rørte en hjemmelavet krydderurtesmør med friske krydderurter fra haven og valgte at svøbe kammuslingerne i serranoskinke i stedet for bacon. Resultatet blev virkelig lækkert! Perfekt mad til grillen i sommervejret (eller på panden, hvis det pludselig regner ;-)) fx serveret med en grøn salat.

Opskrift på kammuslinger med serranoskinke og krydderurtesmør 

  • 10 store friske kammuslinger
  • krydderurter
  • 100 g. smør
  • serranoskinke
  • salt og peber

Hak friske krydderurter og rør dem i smøren der derefter stilles tilbage på køl. Dub kammuslingerne med lidt køkkenrulle så de er tørre og svøb dem i serranoskinken. Drys med lidt salt og peber. Kom kammuslingerne på spyd og steg dem på grillen eller på panden ved høj varme i 1-2 min. på hver side. Kom godt med krydderurtesmør på de varme spyd og server med en frisk grøn salat.

 

/Josefine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *