Juli måned

11694136_10152945867337321_1350306539_n

Juli måned startede helt fantastisk med masser af sol og varme. Forhåbentlig bliver der masser af sådanne dage i juli, så der bliver rum for flere strandture, lune sommeraftner på terrassen og masser af sommermad, is og kold rosé.

I år holder vi begge sommerferie i Danmark, dog lidt forskudt af hinanden. Turen går blandt andet til Skagen, hvor vores forældre er fra og til vores egen fødeby Esbjerg. Legoland, ballet, strandture, bondegårdsbesøg, jordbærplukning, datenight på restaurant og museumsbesøg er blot nogle af de forlystelser der står på programmet.

Herudover er der en lille frøken der skal fejres. D. 20. Juli er det nemlig præcis et år siden, at Esther kom til verden. 1 år! Det er utroligt som tiden flyver og vi glæder os sådan til at fejre hendes aller første rigtige fødselsdagsfest med masser af kage, balloner, saftevand, og hvad der ellers høre til.

 

Bøger: Ingen sommerferie uden en god krimi. Lindhardt og Ringhof har udgivet denne lille liste med 7 spændende krimier til sommerferienVi skal helt klart have et par stykker med i kufferten.

 

Film: Mon ikke der bliver tid til en tur i biografen, mens bedsteforældrene passer. Den danske komedie Afskedsfesten udkommer d. 2. Juli, og d. 16. Juli udkommer filmen om den franske forfatter Violette. Begge film vi godt gad og se.

 

Oplevelser: Det er efterhånden blevet en sommer tradition at se verdensballet forestillingen ved den tilsandede kirke i Skagen, i juli måned. En rigtig smuk oplevelse, hvor ballet, musik og natur går op i en højere enhed. Hvis du befinder dig i nærheden af Skagen omkring d. 13. Juli kan det klart anbefales.

 

Projekter: 1 års fødselsdag og alt hvad der høre til. Invitationer, lagkage mm.

 

Mad: Røg på grillen er blevet vældig populært. Det kan vi godt forstå. Det smager nemlig himmelsk, og så er det faktisk vældig nemt og ligetil. Der skal helt sikkert eksperimenteres mere med det i denne måned.

 

Haven: I haven skal de første jordbær og stikkelsbær høstes og bruges i lækre sommerdessserter. Herudover boomer krydderurterne i potterne med rosmarin, timian, persille, purløg og andre gode sager, som er helt perfekte til sommerens grillmad

 

/Line og Josefine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *