Januar måned

nytår

 

På en eller anden måde indbyder januar altid til en ny start og fornyet energi. Vi har begge to haft en skøn juleferie med familien og et festligt nytår med gode venner og føler os ladet op og parate til 2016. Josefine er faldet godt til på sit job og har fundet ind i en god rytme efter en lidt hård start som man kan læse mere om her. Line har også fundet en god rutine med specialet og glæder sig til at se det tage form i løbet januar.

I denne måned har vi fundet lidt favoritter som januar skal fyldes med:

 

Bøger: En bog vi vil ud at investere i er Meyers Simremad af Claus Meyer som består af en række tips og teknikker til, når man kaster sig over at lave vinterklassikeren simremad.

 

Oplevelser: Ingen af os har endnu været på Søfartsmuseet, under jorden i den gamle tørdok i Helsingør, og det står højt på listen i januar måned. Det maritime og tilknytningen til havet er den del af vores selvforståelse – ligesom stilsikker arkitektur er noget vi værdsætter, hvorfor det er et oplagt besøg. Museet er blevet omtalt i mange medier blandt andet med denne kommentar: ”One of 10 museums to travel to for their stunning structures” – National Geographic.

 

Film: I løbet af januar vil vi begge gerne i biografen og se filmen Joy – en rigtig søstertur som vi tidligere har gjort. Lille K skal også en tur i biografen og se ’Den gode dinosaur’.

 

Mad: Januar måned byder på en sund start, hvor menuen skal stå på lidt sunde retter ovenpå julens tunge og sukkerholdige mad. Nå sulten efter junk food melder sig skeler vi til denne opskrift på sund junkfood med en lækker passionsfrugtjuice med kokos og ingefær.

 

I haven: I december måned har Line givet adventsgaver, hvor temaet var en ny makeover af altanen. Planen er at altanen skal have den store omgang i løbet af dette år og skabe en lille grøn oase, hvor barselsboblen kan nydes. Det er drømmen om hjemmedyrkede og velsmagende krydderurter, grøntsager og smukke blomster i 2. sals højde.

 

Projekter: Josefine overvejer at kickstarte januar måned med endnu en omgang med C9 kuren på grund af de gode resultater hun fik sidst. Man kan læse mere om hendes erfaringer fra sidst via dette link.

 

Håber i er kommet godt ind i det nye år.

 

/Josefine & Line.

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *