Verdens bedste iskaffe med kondenseret mælk

IMG_8910

ENDNU EN SKØN OG NEM ISKAFFE TIL DE VARME SOMMERDAGE. 

Varmen har virkelig taget til de sidste par dage, og man kan for alvor mærke, at sommeren er over os. I går sendte jeg en masse skønne unger afsted på sommerferie, og har kun selv en uges arbejde foran mig, inden den også står på ferie – jeg glæder mig! Weekenden bliver også nydt i fulde drag. I skrivende stund ligger Esther og tager sig en lur i barnevognen, mens hendes far og jeg nyder en kop kold iskaffe på terrassen.

Tidligere har vi delt denne opskrift på iskaffe, lavet på en god hjemmelavet karamelsirup, espresso og mælk. Denne udgave er endnu en nem en af slagsen, som kan bikses sammen på få minutter – smager både sød og cremet, og er helt perfekt at servere på de varme sommerdage på terrassen. Iskaffen er lavet på kondenseret mælk, letmælk og en god stærk stempelkaffe fra gode kaffebønner.

 

Opskrift på iskaffe med kondenseret mælk:

  • 1 dl letmælk
  • 1/2 dl kondenseret mælk
  • 1 dl stærk stempel kaffe
  • 6-8 isterninger

 

Kværn nogle gode kaffebønner i en kaffekværn og lav en stærk stempelkande kaffe (du skal bruge 1 dl. Kaffe pr. Iskaffe) Lad kaffen trække længe og lad den herefter stå og afkøle på køkkenbordet.

Kom 1/2 dl kondenseret mælk og 1 dl letmælk i en højt glas og fyld op med isterninger. Bland mælken godt med et sugerør eller en lang ske.

Hæld nu den afkølede kaffe i mælkebalndingen og server straks – gerne med sugerør, så man selv kan røre islaffen sammen.

 

IMG_8907

IMG_8909

IMG_8914

 

God weekend

 

/Josefine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *