Ingefærshot med gurkemeje

ingefærshot med gurkemeje

ET SOL GULT INGEFÆRSHOT MOD FORKØLELSEN

 

Efteråret har virkelig sat sine spor hjemme hos os. Jeg går og småskranter, hvilket jeg nu har gjort on and off i en månedstid med snot, hoste og ondt i halsen. Mit immunforsvar trænger altså til at blive hanket lidt op i, hvilket jeg tænker at ingefærshot med gurkemeje skal være behjælpelig med.

 

Jeg var en tur forbi min svigermor og svigerinde som netop havde lavet ingefærshot. Og efter at have fået opskriften gik jeg straks hjem og lavede denne gule mikstur, dog med lidt ændringer i håb om at gøre den en anelse mere børnevenlig.

 

Ingefærshot med gurkemeje er nemt at lave og det giver altså et skønt energi boost fra morgenstunden. Smagen er intens og skarp, men jeg synes faktisk det smager rigtigt godt.

 

Når man laver miksturen skal man passe på gurkemeje roden som farver alt hvad den kommer i nærheden af. Jeg havde efterfølgende en rengøring uden lige. Tag evt. også handsker på da det også farver dine fingre gule.

 

ingefærshot billede

Opskrift på Ingefærshot med gurkemeje:

  • 150 g. ingefær
  • 20 g. gurkemeje
  • 2 citroner (økologiske)
  • 1 brev camille te
  • 1 l. vand
  • 2 spsk. honning

 

Ingefær og gurkemeje rødderne skraldes, skæres i skiver og kommes i en gryde. Citronerne skæres ligeledes i tynde skiver og kommes i gryden sammen med vand og camille te. Det hele koger i ca. 45 minutter, hvorefter det køles af til ca. 37 grader. Herefter smages det til med honning. Miksturen sies gennem et klæde (på grund af gurkemejen farver det stadig rigtigt meget) og kommes efterfølgende på en flaske eller to og stilles i køleskabet.

 

/Line

1 thought on “Ingefærshot med gurkemeje

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *