Hvordan får man vendt madkampene til madglæde?

11005722_10152666857257321_1161161877_n

Den første skemad 

Trods to madglade forældre, er Esther en af de børn, der ikke just er født med kærligheden til mad. Da hun var 12 uger gammel, måtte jeg efter en lang og sej kamp helt droppe amningen – fordi hun simpelthen var ulykkelig og skreg, hver gang jeg lagde hende til brystet og samtidig ikke tog nok på i vægt. (du kan læse mere om dengang i indlægget her: motherhood).

Siden kom hun på flaske, og det har fungeret meget bedre for os. Hun var ikke længere ked af det, når hun skulle have mad, og vi kunne i stedet hygge os med det. Det var en kæmpe lettelse. Det betød dog ikke, at hun bare begyndte at spise helt vildt og tog tilsvarende på i vægt. Niks! Esther har aldrig spist den anbefalet dosis og jeg tvivler på, om hun nongensinde kommer til det. Vi har været hos lægen et par gange til ekstra vejning, da de ikke synes, at hun tager helt nok på. Heldigvis udvikler hun sig som hun skal, ser hun sund og rask ud og har dejlige små elastikker på arme og ben – præcis som babyer skal have det! Derfor prøver jeg ikke at tænke for meget på det.

Ikke desdo mindre glædede jeg mig rigtig meget til den første skemad med en forventning om, at hun måske bare mere var til ‘rigtig’ mad i stedet for alt det mælk. Hun har tydeligt vist interesse for mad, ved fx at følge med med øjnene når Jesper og jeg har spist. Derfor var jeg ved rigtig godt mod, da vi skulle starte på den første skemad. Det har dog vist sig også at være lidt af en kamp, for den lille frøken åbner ikke bare munden og spiser. Hun gider det simpelthen ikke. Og det gælder både flaske og skemad. Efter et par bider/tåre mister hun interesse og vender hovedet væk. Hun bliver sur og tvær og siger tydeligt fra. Og lige vidt hjælper det at lave flyvemaskinelyde, sige brr osv. Det frustrerende er, at når man endelig får en bid i hende, siger hun ’mmh’ og viser tydeligt, at hun kan lide det. Ved næste bid siger hun så igen fra og kampen starter forfra.

Jeg vil ikke tvinge mit barn til at spise, og det er rigtig vigtigt for os, at hun ikke forbinder mad med dårlige oplevelser, men omvendt som små sociale stunder hvor man hygger sig sammen. Derfor har det også været svært at finde ud af, hvordan vi skulle gribe det hele an. Pt. Hjælper det oftest at synge  og distrahere lidt, så fokus flyttes fra maden hen på noget der er sjovt og hyggeligt. På den måde ryger der oftest mere ned. Om aftenen er vi begyndt på at lave en tallerken med små rugbrødsstave, agurkestave, avocado, æg, ost og andre små hapsere hun selv kan sidde og fedte med, mens vi fodre hende med skemad som fx. Blendet grøntsagsmos med fisk, spaghettibolognaise og andre lækre babyretter. Derudover tilføjer vi ekstra store smørklatter og mme i maden, for at hun fortsat skal tage på i vægt ikke skal tabe sig, selvom hun ikke spiser så meget som hun måske burde.

 

– Sidder du mon med andre gode råd eller erfaringer til hvordan man får vendt madkampene til madglæde hos de små?

 

/Josefine

3 thoughts on “Hvordan får man vendt madkampene til madglæde?

  1. Måske trænger hun også til at komme på bondegårdsferie i det nordjyske:)
    Jeg tænkte på om I spiser samtidig – så bliver fokus nemlig flyttet lidt væk fra hende. Måske kunne hun få sin egen ske at prøve at spise med, så er det også en en udfordring for hende. Det er jo sundt for dem at få lov at røre ved maden og mærke dens konsistens. Det er ikke sikkert hun får så meget indenbords men hun synes måske det er lidt sjovere. Afhængigt af hvad det er hun spiser kan det være at hun har brug for noget der smager af lidt mere. I min verden der skader lidt syltetøj ikke hvis det kan få havregrøden til at glide ned. 🙂 Og man skal ikke være alt for bekymret så længe børnene følger deres egen vækstkurve – vi har tre som ligger under middel – men hoved fejler bestemt ikke noget 🙂 kram fra Guldbæk

    1. Hej Helle.

      Åh, jeg tror da helt sikkert også hun trænger til en bondegårdsferie i Guldbæk! – det kunne vi alle tre godt tænke os. Vi hænger jer op på tilbuddet en dag 🙂

      Tusinde tak for alle dine tips 🙂
      Om aftenen er vi netop begyndt at spise alle tre på samme tid og jeg oplever helt sikkert også, at hun hygger sig mere med maden på den måde, fordi der ikke kun er fokus på hende der nu skal spise. Det må indføres under morgenmad og frokost også!
      Hun får ofte lov at sidde og fedte med små rugbrødsstave, æg og ostehapsere mm, men måske vi også skal prøve det med skeen i egen hånd når det gælder grød og mos. (Jeg kunne desuden ikke være mere enig med dig i det med syltetøjet ;))

      Hun følger desværre ikke sin egen kurve, men jeg håber det snart vender og at hun fremover følger den. Så gør det ikke noget, at hun ikke er den største. Det er hendes forældre jo heller ikke 😉 – og med dine skønne unger som eksempel er jeg faktisk slet ikke så nervøs.

      Glæder mig til vi ses til familieweekend i april.

      Knus Josefine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *