Hjemmelavet hyldeblomstsaft

hyldeblomssaft billede

Den sidste tid har stået på helt rolige dage, hvor der er blevet brugt tid på at lade op, holde fri og kysse ekstra meget på Lille K. Jeg har fået afleveret en stor opgave som nu bare venter på et forsvar og så er der dømt to måneders sommerferie. Fordi vi har haft lidt travlt var det i år tæt på at vi ikke nåede at få plukket hyldeblomster til at lave hyldeblomstsaft, men Søster og jeg tog i dag hinanden i hånden og fik plukket til to store portioner. Man skulle tro at vi efterhånden var blevet træt af hyldeblomstsaft, men det er vi aldeles ikke. Lille K nyder et almindeligt glas saft og jeg tror en af mine yndlings sommerdrinks er med gin, danskvand og hyldeblomstsaft.

Opskrift på hyldeblomstsaft:

  • 50 skærme hyldeblomster
  • 6 økocitroner
  • 2 kg sukker
  • 40 g citronsyre
  • 2 liter kogende vand

Ryst hyldeblomsterne for dyr og kom dem i en stor skål. Skræl citronerne og skær dem i skiver hvorefter både skræl og skiver kommes op i skålen. Pres evt. lidt af citronsaften ud inden. Hæld sukker og citronsyre ned i skålen og kog 2 liter vand som hældes over blandingen. Rør grundigt rundt til sukkeret er opløst. Herefter lader du det stå og trække i 5 dage, hvorefter saften sies og hældes på flasker. Vi plejer at skylle flaskerne med Atamon for at øge holdbarheden.

 

/Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *