Hjemmelavede flåede tomater og en opskrift på en god tomatsovs

12166758_10153137186522321_2042412114_n

Kender i det med at komme til og impulsshoppe? Forleden var Esther og jeg forbi Krogerup Avlsgaard, hvor Årstiderne også holder til, og hvor man ofte kan være heldig at købe nogle af deres overskuds- måltidskasser til en meget fordelagtig pris. Der var desværre ingen måltidskasser i overskud denne gang – til gengæld solgte de store kasser med tomater til kun 50 kr. Det var simpelthen et tilbud jeg ikke kunne modstå. Så selvom vi egentlig ikke lige stod og manglede en hel masse tomater – vendte vi hjem med omkring 12-14 kg.

Det er nemt selv at flå sine tomater – og herefter kan man sagtens fryse dem (vores fryser er pt. FYLDT med flåede tomater ;-)). Så har man altid hjemmelavede flåede tomater klar, når man skal lave fx. saucer, supper og gryderetter.  – Og hjemmelavede flåede tomater smager altså bare lige dét bedre, end dem man kan købe på dåse til en 5’er. Når man selv flår sine tomater kender man jo også tomatens smag, kvalitet, oprindelse mm.

Nedenfor finder du både en lille guide til hvordan du selv flår dine tomater, samt en opskrift på en nem og lækker tomatsovs, som smager himmelsk serveret med spaghetti og kødboller.

 

Hjemmelavede flåede tomater:

12167119_10153137187352321_407299653_n

  1. Skyl tomaterne i koldt vand
  2. Skær et lille kryds i bunden at tomaterne. (modsat side af stilken)
  3. Kom tomaterne i en stor gryde med kogene vand (så det dækker), og lad dem koge i ca. 30-60 sek. Til skindet løsner.
  4. Kom tomaterne i en stor skål med koldt vand og lad dem afkøle lidt (det gør skindet nemmere at få af)
  5. Pil skindet af tomaterne
  6. Brug de flåede tomater direkte i maden eller kom dem på fryseposer, enten hele, halve eller kvarte og put dem i fryseren.

 

Opskrift på en god tomatsovs

12170533_10153137187362321_423218438_n

  • 2 kg flåede tomater
  • 1 stort løg
  • 1 håndfuld friske krydderurter
  • 1 spsk olivenolie
  • salt og peber

Hak løg og sauter det i lidt olivenolie i en gryde. Kom groft hakkede krydderurter og flåede tomater i gryden og lad det hele simre i et godt stykke tid. Blend tomatsovsen med en stagblender og smag til sidst til med salt og peber. Servér fx. sammen med spaghetti og kødboller, som pizzasovs på pizzaen eller tilføj hakket oksekød og parmasan og du har en god spaghetti bolognaise. Tomatsovsen kan også sagtens fryses, så der er til de travle hverdage.

 

/Josefine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *