Happiness

happiness

JEG HAR SAMLET LIDT GLIMT AF HAPPINESS FRA DEN SENESTE UGE.

 

Solen skinner i dag fra en skyfri himmel og selvom det nu officielt er efterår er vejret intet mindre end fantastisk. Morgenerne er friske og kølige, men når duggen forsvinder og solen rigtig får fat er vejret helt perfekt. Sensommer når det er bedst!

 

Vi har haft en skøn weekend uden planer, men med hyggelige udflugter, praktiske gøremål og en masse nærvær og hygge. Lørdag var vi til høstmarked på Krogerup sammen med yndlingsfasteren og da vi kom hjem legede vi biograf med poppede popcorn og slik, og så Kong Fu Panda 3. Søndag havde jeg lidt alenetid med Lille K, hvor vi tog på biblioteket og efterfølgende tog vi herhen. Helt igennem hyggeligt.

 

I dag, mandag, har jeg en masse små praktiske ærinder. Blandt andet er jeg ved at klargøre dåbskjolen inden den store dag på søndag, hvor begge børn skal døbes. Jeg glæder mig som et lille barn. Virkeligt.

 

Generelt synes jeg livet er latterligt lækkert for tiden. Jeg nyder virkelig at have barsel og tid sammen med mine børn. At kunne snuse dem i nakken, lave lækre sunde eftermiddagssnacks, give fridage til Lille K når han trænger, bruge ekstra lang tid på at putte og læse godnathistorier, at have tid til at inddrage Lille K herhjemme – hvilket han elsker, at tage på små ture, at have alenetid med både den ene og den anden, at have tid til ro og nærvær i hverdagen. Sådan er vores liv for tiden. Fyldt med gode ting og happiness.

 

Jeg ved det er en tid, der ikke kommer igen når først der skal dribles med fuldtidsstillinger, transport, indkøb og hvad en hverdag med et arbejdende forældrepar ellers byder på. En måde at leve på vi endnu ikke har prøvet da vi enten har været studerende eller været på barsel. Derfor nyder jeg det hele lidt ekstra – alle de små øjeblikke.

 

kafferisteriet Kaffe, kage og æblemost på Strandvejsristeriet.

 

tomatsalat Tomatsalat fra egen altan. De små gule er virkelig gode!

 

IMG_1613 En Lykkelig lille dreng til høstmarked.

 

Krogerup En pilfinger der smager på gode kager hos Aarstiderne.

 

IMG_1637 Yndlingsbabyen på vores nye sofa.

 

toast Toast med knavegrønt.

 

/Line

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *