Grillmenu: Kebabspyd, grillede peberfrugter og majskolber

image

Vi har fået sådan en ny stor grill som Jesper stolt viser frem når vi får gæster. Sådan en grill, som man kan bruge i alt slags vejr. Så selvom selvom den danske sommer lader til at lade vente lidt på sig, før den tager sådan rigtig fat, så griller vi. Næsten hver dag, og jeg elsker det! Den anden dag stod menuen på Kebabspyd, grillede peberfrugter og majskolber. Populært hos både manden og datteren. Opskriften på Kebabspyd og grillede peberfrugter finder du nedenfor.
Små grillede peberfrugter med parmaskinke og Philadelphia med sød chili:

  • 4-8 snackpeber
  • 1/2 Pk Philadelphia med sød chili
  • 1 Pk. Parmaskinke

Rens peberfrugterne, snit dem på langs fra bunden (mens de stadig hænger sammen i toppen) og skrab kerner og indmad ud. Fyld dem med Philadelphia med sød chili med en lille teske og rul 1 stykke parmaskinke stramt omkring, så peberfrugten lukkes igen. Grill dem ved høj varme, til osten indeni smelter og parmaskinken er blevet dejlig sprød.

 

Kebabspyd:

  • 500 g. HK oksekød
  • 1 lille håndfuld frisk timian
  • 1 tsk texmex krydderi
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 spsk olivenolie
  • Salt og peber

Bland kødet med alle de øvrige ingredienserne godt sammen i en skål. Form farsen til små pølser på spyd og grill dem på grillen.

 

Server kebabspydene og de små grillede peberfrugter med majskolber.

 

/Josefine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *