God klassisk chokoladekage

 

klassisk chokoladekage

IMG_9492

 

En nem opskrift på en god klassisk chokoladekage i bradepande.

Denne klassiske chokoladekage er lækker og svampet, og med lækre store chokoladestykker i dejen – en af de kager som passer til enhver lejlighed, og som er nem og hurtig lige at bikse sammen. Esther er ikke den store kagespiser – og foretrækker fx langt hellere frugt eller is. Men lige præcis en god klassisk chokoladekage slår alligevel aldrig fejl, og derfor var det sådan en, jeg valgte at bage til hendes fødselsdag forrige Onsdags. Kagen var selvfølgelig pyntet med hvid glasur og masser af slik og chokoladeknapper i dagens anledning – og var til stor glæde for både store og små.

Chokoladekagen er nem og hurtig at bage, og opskriften passer til en hel bradepande, og er derfor perfekt at bage, til hvis man ser frem til en hel uge med mange gæster, eller fx har lovet kage på kontoret eller børnene skal have kage med i skole. Den holder sig svampet og lækker i flere dage, og kan nemt piftes op med fx hakkede nødder i dejen, en lækker kaffeglasur eller friske bær på toppen.

 

 

Opskrift på klassisk chokoladekage:

 

  • 500 g. Rørsukker
  • 600 g. Hvedemel
  • 180 g. Mørk chokolade
  • 3 tsk. Natron
  • 1 tsk salt
  • 1 stang vanilje
  • 7 spsk. Kakao
  • 1,5 dl. Olie
  • 1 liter yoghurt neutral
  • Flormelis til glasur

 

Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt sukker.

Kom alle de tørre ingredienser i en skål og bland dem godt. (vanilje, sukker, mel, kakao, natron, salt)

Hak chokoladen groft og bland dem i melblandingen. Brug en elpisker til at røre olie og yoghurt i dejen.

Hæl dejen i en dyb bradepande med bagepapir og bag chokoladekagen i ovnen i ved 200 grader i ca. 30-40 min.

Pynt med glasur, friske bær, nødder, slik eller andet godt J

 

 

 

/Josefine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *